Offentlig EU-høring om CO2, transportinfrastruktur og markeder, med frist 11. september.

Europa-kommissionen har søger input til et kommende lovgivnings-initiativ som skal sikre, at der hurtigt og omkostningseffektivt etableres en velfungerende, EU-markedsdrevet værdikæde for CO2. Der er især fokus på input til konsekvensanalysen i den forbindelse. Der er frist for feedback den 11. september 2025.

Formålet med initiativet er at sikre, at der hurtigt og omkostningseffektivt etableres en velfungerende, EU-markedsdrevet værdikæde for CO2. Lovgivningsmæssige foranstaltninger vil sandsynligvis være det mest hensigtsmæssige instrument til at nå målene med dette initiativ. Kommissionen kan dog også overveje bløde foranstaltninger såsom risikobegrænsende instrumenter til håndtering af risici i værdikæden og volumenrisici.

Formålet med denne høring er at indsamle dybdegående dokumentation, oplysninger, data og feedback af høj kvalitet om, hvordan den aktuelle lovgivningsramme påvirker CO2-værdikæden. Den har også til formål at fastslå behovet for en yderligere indsats på EU-plan for at nå de fastslåede mål og undersøge mulige løsninger. Den vil ligge til grund for Kommissionens beslutning om det videre forløb.

Alle borgere og organisationer er velkomne til at bidrage til denne indkaldelse af feedback og til at reagere på den offentlige høring. Initiativet har sandsynligvis størst interesse for følgende interessegrupper:

  1. myndigheder, herunder kompetente nationale tilsynsmyndigheder og andre offentlige myndigheder med ansvar for CCUS,
  2. lokale myndigheder og lokalsamfund,
  3. udledere,
  4. fortalere for CO2-opsamling og -lagring,
  5. infrastrukturoperatører,
  6. industrisammenslutninger, der beskæftiger sig med CO2-opsamling og -lagring,
  7. producenter af udstyr,
  8. ikkestatslige sammenslutninger,
  9. internationale organisationer,
  10. forskningsinstitutioner,
  11. den akademiske verden og tænketanke og
  12. finansieringsinstitutter som Den Europæiske Investeringsbank og nationale erhvervsfremmende banker

Baggrund

Grundet behovet for at udvikle CO2-værdikæden vedtog Kommissionen sammen med meddelelsen om klimamålene for 2040 en strategi for industriel CO2-forvaltning. I strategien beskrives mangler, og hvilke foranstaltninger der skal træffes for at afhjælpe dem. Det anerkendes, at der er behov for at udarbejde et nyt lovgivningsinitiativ for at fastsætte regler for et CO2-marked og en CO2-infrastruktur i EU med henblik på at udvikle en velfungerende og markedsdreven værdikæde for CO2. Behovet for at gennemføre strategien for industriel CO2-forvaltning anerkendes i aftalen om ren industri.

Dette initiativ er tæt knyttet til godtgørelse for permanent CO2-fjernelse, CO2-opsamling og CO2-anvendelse. Det har derfor forbindelse til det særskilte initiativ om revision af EU's emissionshandelssystem (EU ETS9. Pakken om europæiske net er også relevant for dette initiativ.

Høringsperioden er 31. juli 2025 - 11. september 2025.

Feedback gives til Kommissionen via dette link. Samme sted kan downloades en beskrivelse på dansk af initiativet.

 

Relaterede nyheder