Ny nordisk rapport med anbefalinger til at styrke arbejdet med madaffald

Introduktionen til rapporten fra Nordisk Ministerråd nævner, at der er gået næsten ni år, siden målet om at halvere mængden af madaffald inden 2030 blev vedtaget som et af FNs verdensmål (Mål 12.3: Inden 2030 skal den globale mængde madaffald på detail- og forbrugerniveau pr. indbygger halveres og fødevaretabet i produktions- og forsyningskæder, herunder tab af afgrøder efter høst, skal reduceres). På trods af gode intentioner og initiativer er reduktionen af mængden af madaffald langt fra dette mål. Det er tid til handling; hvis målet skal nås, skal indsatsen optrappes med betydeligt mere effektive tiltag.

Formålet med denne Nordiske Ministerråds rapport er at give politiske anbefalinger til de nordiske lande for at fremme handlinger både nationalt og regionalt. Rapporten skal også fungere som en håndbog for embedsmænd i de nordiske lande, så de kan få adgang til resultater og læringer fra hvert land.

Rapportens syv anbefalinger er følgende (oversat fra engelsk):

1. Begræns kampagner i detailhandlen
   Detailhandlen er eksperter i at få os forbrugere til at købe mere, end vi havde planlagt, og når vi kommer hjem med for meget mad, er det nemt for noget af det at gå til spilde. Forskning viser, at der er mere affald/spild i butikkerne, når kampagnevarer ikke bliver solgt, eller når andre lignende varer sælges mindre. Tilbud som "køb to til en nedsat pris" resulterer også i, at vi tager mere mad med hjem, end vi havde tænkt os. Kampagner bør begrænses til situationer, hvor der er et overskud af friske fødevarer, der skal sælges for at undgå spild.
2. Gennemgå mærkningsregler og praksis
   "Bedst før" opfattes af mange som en dato, der betyder, at maden ikke kan spises efter denne dato. Denne opfattelse forstærkes af, at butikkerne ikke sælger varer efter "bedst før"-datoen. Desuden fastsættes datoen ofte med en stor sikkerhedsmargin af producenterne. Vi foreslår, at detailhandlen markant sænker prisen på produkter, når "bedst før"-datoen er overskredet, i stedet for at kassere dem, gerne i kombination med information om, hvad "bedst før" egentlig betyder. Dette ville sende et klart signal om, at maden stadig kan spises efter "bedst før"-datoen, og det ville samtidig give folk mulighed for at købe god mad til en lavere pris i stedet for, at den bliver smidt ud.
3. Fremhæv emballagens rolle i reduktion af madspild
   Emballage har endt i "den grønne skammekrog" på grund af dens miljøpåvirkning, men emballagens funktion – at reducere madspild – glemmes ofte eller tages for givet. En almindelig årsag til, at mad bliver smidt ud, er, at forbrugeren bruger noget af indholdet, sætter det tilbage i køleskabet og senere finder ud af, at det er blevet dårligt. Når emballagen åbnes, forsvinder ofte den beskyttelse, som den var designet til at give, og maden forringes hurtigt. Mindre portioner per pakke kan i nogle tilfælde reducere spild. Emballagen kan også fungere som en informationskilde med anvisninger til, hvordan forbrugeren kan vurdere, om maden i et bestemt produkt stadig er spiselig. Vi foreslår, at fødevareemballage får sin egen lovgivning, adskilt fra anden emballage, hvor fordelene ved emballage til reduktion af madspild og fødevaresikkerhed vejes op mod miljøpåvirkningen.
4. Involver borgerne i at måle deres madspild på Den Internationale Madspildsdag
   I vores forskning ser vi tydeligt, at mange ændrer adfærd, når de bliver bevidste om, at deres handlinger fører til unødvendigt madspild. Når nogen opdager, at de hver dag hælder brygget kaffe ud, bliver det svært at fortsætte med at brygge samme mængde. Ved at involvere mange mennesker i at måle deres madspild en dag bliver spildadfærd mere synlig. Hvis dagen designes korrekt, kan den skabe stor opmærksomhed og effekt.
5. Styrk nordisk samarbejde og opret et nordisk samarbejdsorgan for reduktion af madspild
   Der er store muligheder for at øge læringen om dette komplekse emne gennem øget samarbejde mellem de nordiske lande. De forskellige lande har organiseret deres arbejde forskelligt blandt myndigheder, forskningsinstitutioner, universiteter og brancheorganisationer. De enkelte lande anvender forskellige metoder til at måle madspild og har indført forskellige politikker. Ved at dele erfaringer fra både succesfulde og mindre succesfulde tiltag er der meget at lære af hinanden. Øget samarbejde om politiske tiltag ville også være ønskværdigt for at sikre ensartede regler for virksomheder på det nordiske marked. Et samarbejdsorgan med ansvar for at koordinere indsatsen mod madspild i Norden bør oprettes. Der er også behov for en kortlægning af de regler, både nationalt og i EU, der hindrer indsatsen mod madspild samt en fælles nordisk strategi for, hvordan disse regler skal håndteres.
6. Udvid systematisk måling og opfølgning
   Få, om nogen, tiltag til at reducere madspild implementeres på en måde, der muliggør måling af effektivitet og varighed. For at øge viden om tiltagets effektivitet foreslås det, at der fokuseres mere på systematisk evaluering af disse.
7. Indfør klarere krav til datadeling og rapportering af madspild
   Der er potentiale til at reducere madspild gennem datadeling mellem aktører. Nogle gange afhænger årsagerne til spild for én aktør af, hvordan andre aktører opfører sig, hvilket kan gøre det svært eller umuligt for den berørte aktør at tage handling. Dette kan skyldes magtubalance, manglende vilje til at dele data og såkaldte “tilbagekøbs”-aftaler i detailhandlen (en aftale mellem en producent eller distributør og en detailhandler om at tage usolgte produkter tilbage). Der bør også stilles klarere krav til aktører i værdikæden om nøje og systematisk at vurdere og rapportere, hvordan deres aktiviteter påvirker madspild for andre aktører, kendt som "due diligence" eller "aktsomhedsvurdering".

Rapporten henviser i øvrigt konsekvent til food waste som Food Loss and Waste (FLW) på grund af manglen på en entydig og almindeligt anvendt definition af, hvad der menes med madaffald.

I UN Environment Programme’s Food Waste Index Report 2024 defineres madaffald (food waste) som ikke-spiseligt (inedible) og spiseligt (edible) madaffald fra detailhandlen, storkøkkener, husholdninger o.lign., mens mad-/fødevare-tab (food loss) relaterer til tab i produktion hos landbruget og ved forarbejdningen i industrien. I den danske madspildsstrategi defineres madaffald som alle madrester, både spiselige og ikke-spiselige, og madspild defineres som mad, der kunne være spist af mennesker, men som er blevet smidt ud af den ene eller anden årsag.

Find Nordisk Ministerråds rapporten “Breaking Barriers: Empowering Effective Food Waste Solutions in the Nordic Countries”, Nord 2024:034, her