Ministersvar om klimakrav og genanvendte materialer i byggeriet
Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen har svaret på et spørgsmål fra Mads Olsen (SF).
Spørgsmål nr. 108:
”Vil ministeren oplyse, om der i dag eksisterer ordninger og/eller lovgivning, hvis formål er at fremme brugen af genanvendelige materialer og/eller sekundære råmaterialer i byggeriet, i lighed med beregningen af genbrugsmaterialers klimaftryk, der i forbindelse med tillægsaftale om national strategi for bæredygtigt byggeri, der blev indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet den 30. maj 2024 (Social-, Bolig- og Ældreministeriet, 2024) blev fastsat til 0 kg CO2? Ministeren bedes i sin besvarelse redegøre for, hvorvidt klimakravene til nybyggeri (LCA-kravene) i dag indeholder incitamenter til at fremme brugen af genanvendte materialer.”
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Social- og Boligstyrelsen, der oplyser følgende:
”Når der i spørgsmålet henvises til genanvendelige og genanvendte materialer, antager styrelsen, at der spørges ind til affaldsmaterialer, der omforarbejdes til nye produkter, eller materialer, der kan bruges til det oprindelige formål eller til andre formål.
Som følge af tillægsaftalen til national strategi for bæredygtigt byggeri af maj 2024 forventes en trinvis stramning af krav til byggeriets udledning af CO2-e.
For at imødekomme et forventeligt stadigt strammere klimakrav kan det fremover blive nødvendigt at anvende nye typer af byggematerialer med en lavere klimapåvirkning, eksempelvis byggematerialer der inkluderer genanvendte materialer.
Typisk vil byggematerialer med indhold af genanvendt materiale have en lavere klimapåvirkning end tilsvarende byggematerialer baseret på jomfrueligt materiale som følge af besparelser i udvindingsprocesser.
Den nuværende lovgivning om beregning af en bygnings klimapåvirkning tager højde for genanvendte materialers potentielt lavere klimapåvirkning. Dette gælder, hvis det kan eftervises ved brug af en miljøvaredeklaration (EPD) eller det generiske data, at der indgår genanvendelse i det pågældende materiale.
Den potentielle besparelse ift. klimapåvirkningen fra genanvendte materialer skaber derved et indirekte incitament til at reducere forbruget af primære råstoffer. ”
Derudover har jeg indhentet bidrag fra Miljø- og Ligestillingsministeriet, der oplyser følgende:
”Med Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi (2020) blev det aftalt at indføre krav til selektiv nedrivning, hvor hensigt er at sikre, at flere materialer og affald fra nedrivninger vil blive genanvendt og genbrugt. Selektiv nedrivning defineres i Bekendtgørelse om håndtering af affald og materialer fra bygge- og nedrivningsarbejde som: ”hel eller delvis nedtagning af bygninger eller dele heraf på en måde, hvor materialer adskilles og sorteres under nedtagning med henblik på at opnå maksimal udnyttelse og recirkulering af materialerne, og at materialer, herunder affald, der indeholder problematiske stoffer, udsorteres.” Selektiv nedrivning er gældende for nedtagning af etageareal på mindst 250m2. Reglerne trådte i kraft den 1. juli 2025.”
Læs mere
Boligudvalget, Samling: 2024-25, Svar på spørgsmål 108