Ministersvar om genanvendelse af mad- og drikkekarton
Miljøminister Magnus Heunicke har besvaret en række spørgsmål stillet af Kim Edberg Andersen (DD).
Spørgsmål nr. 1040
”Vil ministeren dokumentere, at genanvendelse af mad- og drikkekartoner i dag samlet set er miljømæssigt bedre end forbrænding – herunder for CO₂, ressourceudnyttelse og energi?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser at:
”Miljøstyrelsen kan oplyse, at data om CO2 henhører under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets ressort. Miljøstyrelsen har ikke data for klimamæssige aftryk ved genanvendelse af mad- og drikkekartoner frem for forbrænding.
I en rapport fra Brancheforeningen Cirkulær og DAKOFA beregnes klimapåvirkning for 8 fraktioner. Heri beregnes klimapåvirkningen ved indsamling af mad- og drikkekartoner ved genanvendelse, men ikke forskellen mellem genanvendelse og forbrænding. I rapporten skønnes, ud fra det nuværende indsamlings- og genanvendelsessystem, at forbrænding af hele mad- og drikkekarton-fraktionen (inklusiv fiberdelen) vil give anledning til en højere klimapåvirkning.”
Spørgsmål nr. 1041
”Vil ministeren fremlægge valide og gennemsigtige data for både genanvendelsesprocent og klimaeffekt for mad- og drikkekartoner?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmål for Miljøstyrelsen, der oplyser at:
”Miljøstyrelsen kan oplyse, at der i Affaldsdatasystemet ikke findes data på den reelle genanvendelse af mad- og drikkekartoner som en separat affaldsfraktion i Affaldsdatasystemet. Dette skyldes, at indberetning til EU skal foretages på materialeniveau. Mængderne af hvert materiale er en del af den samlede indberetning for aluminium-, plastik- samt papir og papemballage.
Som anført i svar på spørgsmål 1040, så henhører data om CO2 under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets ressort.”
Spørgsmål nr. 1042
”Hvad mener ministeren om, at en stor andel af det materiale, der udvindes fra genanvendelse af mad-og drikkekartoner, reelt ender som lavværdiprodukter eller PolyAl, som ikke kan bruges til ny fødevareemballage?”
Svar
Jeg lægger vægt på, at så meget genanvendeligt affald som muligt går til genanvendelse. Der er en god udvikling hen imod at flytte de forskellige materialer, som en mad- og drikkekarton består af, så højt op i affaldshierarkiet som muligt.
Jeg har desuden forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser at:
”En mad- og drikkekarton består i gennemsnit af 0,3 % for aluminium, 17,1 % for plast og 82,7 % for papir og pap. 90% af papir- og papfibrene genanvendes til nye pap- og kartonemballager, papirservietter eller lign. Det vil sige, at omkring tre fjerdele af materialet fra de indsamlede mad- og drikkevarekartoner går til genanvendelse alene ved genanvendelse af pap- og papirfibre.
Den sidste del af mad- og drikkekarton materialerne - plastik og aluminium - kaldes PolyAl. For PolyAl pågår lige nu en udvikling af teknologiske løsninger for at genanvende materialet. Der er i Europa ca. 10 PolyAl-anlæg, som oparbejder PolyAl til materialer, som består af en blanding af plast og aluminium, f.eks. LDPE/AL, HDPE/AL Det kan afsættes til nye produkter som f.eks. rør, beholdere mv.”
Spørgsmål nr. 1043
”Vil ministeren redegøre for, hvordan det kan forsvares at opretholde særskilt indsamling af mad- og drikkekartoner, når Miljøstyrelsen selv konstaterer en væsentlig grad af fejlsortering, en betydelig frasorteringsandel samt fraværet at en tidssvarende livcyklusanalyse, der dokumenterer miljøgevinsten?”
Svar
Jeg er fortrøstningsfuld ift., at udviklingen går den rigtige vej jf. svaret på MOF spm. nr. 1042.
Jeg har desuden forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser følgende i forhold til sorteringseffektivitet:
”Miljøstyrelsen kan ikke genkende ovenstående konstatering, men redegør nedenfor for sorteringseffektiviteten.
Ud af den mængde mad- og drikkekarton-affald, der indsamles, går 51 % til genanvendelse. De resterende 47 % af mad- og drikkekarton-emballagerne havner i øjeblikket i restaffaldet, mens 2 % havner i andre affaldsfraktioner som f.eks. papir og pap, hvorfra det ikke genanvendes.
Den seneste kortlægning af kommunernes indsamlingsordninger viser, at 1. januar 2025 indsamlede 95 kommuner mad- og drikkekartonemballager enten separat eller kombineret med andre affaldstyper. Flere kommuner har dog først rullet ordningen ud for nyligt. Til sammenligning var der i med udgangen af 2021 blot 17 kommuner, der havde implementereret indsamlingsordning for mad- og drikkekartoner. Det er forventningen, at når alle kommuner er med, og borgerne har vænnet sig til ordningen, vil vi se, at en større del af mad- og drikkekartonerne sorteres til genanvendelse.”
Spørgsmål nr. 1044
”Vil ministeren tage initiativ til at få udarbejdet en opdateret og sammenlignelig livscyklusvurdering (LCA) af emballagetyper til drikkevarer, herunder kartoner og de flasker og dåser, som indgår i pant-og retursystemet?”
Svar
Miljø- og Ligestillingsministeriet har ikke aktuelle planer om, at få foretaget en opdateret livscyklusvurdering (LCA) af emballager til drikkevarer.
De nyeste data på området viser, at der er en god og positiv udvikling i gang, og at håndteringen af brugte mad- og drikkevare-emballager udvikler sig løbende. Miljøstyrelsen har oplyst, at mængden af dagrenovation/restaffald og lign. på landsplan fra 2018 til 2023 er faldet fra 1.199.000 tons til 1.010.000 tons jf. Affaldsstatistik 2023. Dette illustrerer, at der sker en øget udsortering i genanvendelige fraktioner.
Læs mere
Svar på spørgsmål nr. 1040
Svar på spørgsmål nr. 1041
Svar på spørgsmål nr. 1042
Svar på spørgsmål nr. 1043
Svar på spørgsmål nr. 1044
Dakofa, 31. jan. 2025, Nye klimafaktorer for husholdningsaffald indsamlet i kombinerede ordninger
