Minister afviser mål for danske, forbrugsbaserede udledninger

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 21. november 2025 stillet Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard følgende spørgsmål, som er stillet efter ønske fra Samira Nawa (RV):

“Det fremgår af regeringsgrundlaget 2022, jf. »Ansvar for Danmark – Det politiske grundlag for Danmarks regering« fra december 2022, at »Regeringen vil undersøge konsekvenserne af at opsætte et mål for CO2e-aftrykket for det danske forbrug«. Den 6. november 2025 var klima-, energi- og forsyningsministeren i Debatten på DR2 sammen med blandt andre forperson for Klimarådet Peter Mølgaard. Peter Mølgaard efterlyste i programmet denne undersøgelse. Til det svarede klima-, energi og forsyningsministeren, at »Det har vi gjort, og vores konklusion er, at det kan man ikke på en meningsfuld måde«, jf. dr.dk, Debatten (minuttal 16:41), 6. november 2025. Det fremgår desuden af et svar fra ministeren den 8. april 2024, jf. KEF alm. del – spm. 313, Folketingsåret 2023-24, at »Regeringen vil undersøge konsekvenserne af at opsætte et mål for CO2e-aftrykket for det danske forbrug, jf. regeringsgrundlaget. Der sigtes efter, at der kan fremlægges resultater af analysen i løbet af 2025«. Vil ministeren fremlægge og oversende den analyse, som regeringen har lavet, og som indeholder en vurdering af konsekvenserne ved at opsætte et mål for CO2e-aftrykket fra det danske forbrug?”

Hertil svarer ministeren følgende:

"Som opfølgning på regeringsgrundlaget har Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet udarbejdet en vurdering af konsekvenserne ved at opstille et mål for de forbrugsbaserede udledninger (klimaaftrykket).

I den vedlagte analyse fremgår det, at der er en række udfordringer forbundet med at opstille et mål for klimaaftrykket, herunder at der ikke eksisterer en internationalt anerkendt standardmetode, samt at det nuværende datagrundlag til at skønne klimaaftryk ikke er detaljeret nok til at opfange skift til mindre klimabelastende varetyper inden for samme varegruppe (fx skift til grøn cement). Det betyder, at det opgjorte klimaaftryk ikke nødvendigvis vil falde, hvis danskerne forbruger mere bæredygtigt.

Hertil skal det bemærkes, at dansk imports påvirkning på de globale udledninger vil afhænge af klimapolitik i det eksporterende land. Hvis det eksporterende land har et bindende klimamål, vil en øget udledning i udlandet sfa. øget eksport til dansk blive modsvaret af en reduktionsindsats for at overholde det bindende klimamål. Det vil derfor kræve politisk stillingtagen til, hvordan der skal skelnes mellem produkter fra lande med bindende klimamål og lande uden bindende klimamål, hvis det skal være muligt at følge ændringer i klimaaftrykket som følge af ændret dansk import.

Endeligt er det uklart, hvordan der i en effektvurdering skal tages højde for, at ændringer i disponibel indkomst påvirker det samlede forbrug. Fx vil et skift til mindre CO2-intensive varer – drevet af lavere pris på disse – øge den disponible indkomst, hvilket normalt vil antages at føre til et generelt højere forbrugsniveau. Den samlede effekt af ændringen vil derfor afhænge af CO2-intensiteten i det øgede forbrug.

På baggrund af ovenstående vurderes det ikke muligt at etablere en entydig sammenhæng mellem et kvantitativt mål og et givet politisk tiltag.

Jeg mener ikke, at det på nuværende tidspunkt giver mening at fastsætte et kvantitativt mål eller pejlemærke for de danske forbrugsrelaterede udledninger, men jeg synes derimod, at der skal arbejdes for fælles, europæiske løsninger."


Du kan selv læse spørgsmål og svar i sin helhed ved at trykke hér.