Miljømærkning af tøj og sko: Ny fransk ordning er netop trådt i kraft
27. november 2025

Miljømærkning af tøj og sko: Ny fransk ordning er netop trådt i kraft

På baggrund af Climate and Resilience Act i Frankrig træder en ny mærkningsordning for miljøpåvirkning af beklædning og fodtøj nu i kraft.

Initiativet, kendt som French Ecolabelling, har til formål at give forbrugerne klar information om produkternes miljømæssige fodaftryk og samtidig motivere virksomheder til at reducere deres miljøbelastning.

Hvad indebærer den nye mærkning?

  • French Ecolabelling er målrettet tøj og sko, og mærkningen består af en score – uden fast maksimum – som angiver det miljømæssige aftryk: Jo højere score, desto højere miljøpåvirkning.
  • Beregningen bygger i høj grad på den europæiske Product Environmental Footprint (PEF), dog med en række tilføjede kriterier. Blandt andet vurderes udledning af mikroplast, og der er mulighed for ”plus eller minus” alt efter produkters miljø- og designkvaliteter.
  • Lige nu tages der dog ikke højde for produkternes fysiske holdbarhed — men ifølge planerne skal dette på sigt medregnes i vurderingen.

Hvad tæller med?

Antallet af påvirkningspoint fastsættes ud fra forskellige kriterier, der relaterer sig til hele beklædningsgenstandens livscyklus (fra produktion af råmaterialer til produktet ender som affald). Blandt disse kriterier er:

  • forbruget af vand og andre naturressourcer samt anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler i forbindelse med fremstilling af tøjet
  • de transportformer, der anvendes for at gøre produktet tilgængeligt for forbrugerne
  • udledning af mikrofibre, især under vask af produktet
  • mulighederne for genanvendelse eller reparation
  • beklædningsgenstandens ikke-fysiske holdbarhed (i hvilken grad tøjet forventes at blive brugt i lang tid, herunder muligheden for at kunne redesignes)

Fysisk holdbarhed (tøjets evne til at modstå fysisk slid som følge af brug og vedligeholdelse) skal på sigt også inkluderes i beregningen af antallet af påvirkningspoint.

Ordningen blev godkendt af European Commission den 14. maj 2025, og fra den 1. oktober 2025 kan brands frivilligt få mærket deres produkter — både i fysiske butikker og online.

Den tekniske baggrund bygger på den sektor-specifikke regelsæt PEFCR Apparel & Footwear, som blev godkendt 15. maj 2025 for tekstil og fodtøj. Indtil videre er PEFCR-metoden mere rettet mod B2B-rapportering end direkte forbrugerkommunikation. French Ecolabelling trækker derfor denne metode for at give (frivillig) miljøinformation til forbrugerne.

PEFCR-metoden indfører en videnskabeligt baseret metode til at vurdere beklædning og skos miljøpåvirkning i hele produktets livscyklus, fra udvinding af råvarer, produktion og logistik til brug og bortskaffelse. De nye regler fra maj 2025 er udviklet over fem år med input fra industrien, NGO'er, nationale organer med støtte fra Kommissionen.

Læs mere her

Du kan læse nyheden om mærkningsordningen her på Re_Fashions hjemmeside Læs omPEFCR-metoden her på Kommissionens hjemmeside, hvor der også findes link til selve PEFCR

 

Relaterede nyheder