Lovforslag om gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder fremsat

Klima-, energi- og forsyningsministeren fremsatte Lovforslag L 78, ”Forslag til Lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning (Gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder)” i Folketinget den 6. november, og det er sat på dagsorden til 1. behandling den 27. november. Lovforslaget foreslås at træde i kraft d. 1. januar 2025. Tilhørende bekendtgørelser forventes ligeledes at træde i kraft 1. januar 2025. Udkast til lovforslaget havde været i høring 1. juli – 22. august.

Formålet med lovforslaget er at implementere tiltag fra ”Opfølgende aftale ifm. Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 og Rigsrevisionens beretning om tilsyn med aftaler i forsyningssektoren” fra juni 2024. Aftalen indeholder den konkrete udmøntning af en række tiltag fra Klimaaftalen samt følger op på Statsrevisorernes kritik af Forsyningstilsynets manglende tilsyn med koncerninterne aftaler i forsyningssektoren på baggrund af Rigsrevisionens beretning herom.

Det fremgår af ministerens orientering af Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget i forbindelse med oversendelsen af høringsnotatet, at høringen har givet anledning til en række materielle ændringer i lovforslag. Ændringerne opsummeres som følger:

• I det udkast til lovforslag, som blev sendt i høring, indgik et krav om selskabsgørelse af kommunalt ejede varmeforsyningsvirksomheder. På baggrund af de modtagne høringssvar vedrørende denne del af lovforslaget har Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderet, at der er behov for yderligere afdækning af konsekvenserne forbundet med et krav om selskabsgørelse. Initiativet udgår derfor af lovforslaget, og der arbejdes videre med det i en opfølgende proces.
• Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har desuden fundet det hensigtsmæssigt at foretage en afgrænsning af lovforslagets krav om to uafhængige medlemmer af bestyrelsen eller tilsvarende øverste ledelsesorgan i kommunale fjernvarmeselskaber, således at kravet udelukkende omfatter fjernvarmeselskaber, som er selskabsgjort (i et A/S, ApS eller P/S).
• Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har på baggrund af de modtagne høringssvar fundet det nødvendigt, at der foretages en analyse med henblik på eventuelt at opdatere forudsætningen vedrørende det repræsentative varmeforbrug, der anvendes i beregningen af prisloftet, herunder om det fortsat skal tage udgangspunkt i et standardhus. På den baggrund er bemyndigelsen til at fastsætte regler om prisloftet blevet udvidet til at omfatte, at der kan fastsættes regler om det repræsentative varmeforbrug, der indgår i beregningen.
• Det er yderligere blevet tilføjet, at bemyndigelsen kan anvendes til at fastsætte regler om et forsigtighedshensyn, og at det i første omgang er forventningen, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om et midlertidigt forsigtighedshensyn, ind til forudsætningen vedrørende det repræsentative varmeforbrug er blevet opdateret.
• Der er herudover blevet indarbejdet en udvidet overgangsordning for etablerede termonet i lovforslaget, så denne omfatter alle ejerformer, og hvor overgangsperioden forlænges fra 2 til 10 år frem til 1. januar 2035. Yderligere er der indarbejdet en ny hjemmel til opretholdelse af eksisterende kommunale garantier til termonet frem til udløbet af overgangsperioden, såfremt der er stillet garanti og optaget lån inden d. 1. juli 2024. Af hensyn til at kunne nå at indarbejde justeringen i lovforslaget forud for fremsættelse, blev ændringen sendt i en supplerende høring med frist d. 30. oktober. Forligskredsen vil senest blive forelagt et høringsnotat med høringssvar forud for 1. behandlingen af lovforslaget.

Beskrivelse af det endelige lovforslag jf. ministerens skriftlige fremsættelse (gengivet i uddrag):

Formålet er at implementere tiltag fra Opfølgende aftale ifm. Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 og Rigsrevisionens beretning om tilsyn med aftaler i forsyningssektoren fra juni 2024. Aftalen indeholder den konkrete udmøntning af en række tiltag fra Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 samt følger op på Statsrevisorernes kritik af Forsyningstilsynets manglende tilsyn med koncerninterne aftaler i forsyningssektoren.

Lovforslaget har til formål at øge gennemsigtigheden i varmesektoren gennem en række tiltag, der skaber mere transparens omkring blandt andet varmevirksomhedernes prisniveauer over for både myndigheder og forbrugere. Lovforslaget indeholder en prisloftsmodel samt krav til uafhængighed af bestyrelsesmedlemmer i kommunalt ejede fjernvarmeselskaber som opfølgning på dele af Klimaaftalen om grøn strøm og varme 2022.

Prisloftet har til hensigt at fremme gennemsigtighed i forbrugernes varmepriser samt at give forbrugerne bedre mulighed for at vælge anden varmekilde ved at gøre forbrugerbindinger i form af tilslutningspligt uden virkning, såfremt varmeforsyningsvirksomheden ikke inden for en periode på tre år kan holde den gennemsnitlige forbrugerpris under det gennemsnitlige prisloft for samme periode.

Lovforslaget indeholder desuden forslag om, at det tydeliggøres, at jordvarmeløsningen termonet ikke er omfattet af reglerne om kollektive varmeforsyningsanlæg i varmeforsyningsloven, men at kommunerne via kommunale fjernvarmeselskaber vil få mulighed for at varetage eller deltage i virksomhed med termonet på lige vilkår med tilknyttet virksomhed. Dette vil skulle ske på markedsvilkår.

Endeligt foreslås det at indføre et tilsyn med, at aftaler som en varmeforsyningsvirksomhed indgår med koncern og interesseforbundne selskaber, er indgået på markedsmæssige vilkår. Forsyningstilsynet skal føre tilsyn med disse aftalers markedsmæssighed.

Find lovforslaget, høringsnotatet mv. på Folketingets hjemmeside her

Se evt. Dakofas nyhed i forbindelse med høringen af udkast til lovforslaget her