Kontrakter for restaffald fra henteordninger

Hvem vandt de kommunale udbud af restaffaldet fra henteordninger og af det forbrændingsegnede affald fra genbrugspladser? To Danmarkskort givet et overblik.

Affaldsviden, som varetages af JHN Processor, har skrevet om resultaterne af kommunernes og affaldsselskabernes udbudsrunder for restaffaldet og for det forbrændingsegnede affald fra genbrugspladserne. Overblikket bygger på Brancheforeningen Cirkulærs kortlægning af alle kontrakterne på dette område.

Cirkulærs kortlægning af udbudsrunderne omfatter alene om det affald til forbrænding, som kommunerne har ansvar for (dvs. restaffald hentet hjemme fra husholdninger, rest efter sortering fra genbrugspladser, restaffald fra kommunernes egen drift og eventuelt restaffald fra virksomheder tilmeldt kommunale ordninger for erhvervsaffald). Dette svarer til ca. halvdelen af det forbrændte affald i Danmark.

Ændringen af Miljøbeskyttelsesloven jf. lov 745 af 13. juni 2023 betød, at kommunerne/affaldsselskaberne skulle have udbudt og indgået kontrakter om behandlingen af dette affald med virkning senest den 1. juli 2025. Hidtil har behandlingen af restaffald fra henteordningen og forbrændingsegnet affald været omfattet af in-house reglen og kunne varetages internt af kommunen selv.

Øer uden brofast forbindelse er undtaget lovgivningen, hvorfor Bornholm fortsat må drive deres ejet affaldsforbrændingsanlæg. Herudover omfatter lovgivningen ikke farligt affald, hvorfor Affaldsforbrændingsanlægget i Nyborg der ejes af Fortum Waste Solutions, som specialiserer sig i afbrænding af farligt affald ikke fremgår af kortene.

Se en større udgave af nyhedens figur (fra Affaldsviden), som viser hvem der vandt kontrakterne for restaffaldet fra de forskellige kommuners/ affaldsselskabers henteordninger, her

Se også et Danmarkskort (fra Affaldsviden) over, hvem der vandt kontrakterne for det forbrændingsegnede affald fra de forskellige kommuners/affaldsselskabers genbrugspladser her

Se evt. et Danmarkskort (fra Cirkulær) med de danske affaldsforbrændingsanlæg her

 

Relaterede nyheder