Kommunalt affald: Det går for langsomt med genbrug og genanvendelse

Helt overordnet har Den Europæiske Revisionsret konkluderet, ”at EU har skærpet de retlige krav vedrørende kommunalt affald. Der er fastsat mål for, hvor meget affald der skal forberedes til genbrug eller genanvendes, og der er fastsat grænser for, hvor meget affald der må deponeres. Mange medlemsstater har dog finansielle begrænsninger, planlægningssvagheder og problemer med at gennemføre deres affaldshåndteringsplaner, bl.a. ved at anlægge ny infrastruktur. Graden af særskilt affaldsindsamling er fortsat meget lav, og de affaldsgebyrer, som borgerne betaler, dækker ikke alle affaldshåndteringsomkostningerne. Vi anbefaler, at Kommissionen adresserer udfordringer på genanvendelsesmarkedet (for at gøre cirkulære praksis mere rentable), gør bedre brug af overvågnings- og håndhævelsesværktøjer og vurderer gennemførligheden af at harmonisere deponerings- og forbrændingsafgifterne.”

Den Europæiske Revisionsret har vurderet, hvilke tiltag Europa-Kommissionen og medlemsstaterne har taget for at opnå EU’s mål for kommunalt affald. Revisionen dækkede perioden 2014-2024.

Bemærkninger om kommunalt affald
I henhold til Affaldsdirektivet skal medlemsstaterne senest i 2025 opnå en forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse af kommunalt affald på mindst 55 %.

Kommissionen har gradvist skærpet kravene til medlemsstaterne mht. særskilt indsamling:

• Affaldsdirektivet fra 2008 fastsatte krav om særskilt indsamling af som minimum papir, metal, plast og glas senest i 2015, og direktivet fra 2018 fastsatte samme krav vedrørende tekstiler fra januar 2025. Desuden har emballagedirektivet fra 1994 (med revisioner) og emballageforordningen fra 2025 en en række emballagematerialer.
• Affaldsdirektivet fra 2008 tilskyndede til særskilt indsamling af bioaffald, og affaldsrammedirektivet fra 2018 pålagde medlemsstaterne senest den 31. december 2023 at sikre, at bioaffald enten frasorteres og genanvendes ved kilden eller indsamles særskilt og ikke blandes med andre former for affald.

Revisionsretten konkluderer, at nogle medlemsstater har gjort betydelige fremskridt med hensyn til at opfylde målene, andre har kun gjort moderate fremskridt, og nogle få har gjort ringe fremskridt eller slet ingen. Danmark genanvendte 46,6 % af det kommunale affald i 2023, og med en genanvendelse af plastemballage på 28 % er vi i risiko for ikke at nå målet om 50 % genanvendelse.

Revisionsretten bemærker desuden, at affaldsproduktionen ofte stadig vokser, når bruttonationalproduktet vokser, om end i reduceret omfang, så der er en vis afkobling af disse to faktorer (med basis i år 2000 og frem til 2023 er real BNP per indbygger vokset med 33 %, mens mængden af kommunalt affald per indbygger er faldet med 0,4 %.).

Tre anbefalinger til Kommissionen
Ifølge revisorerne er det også en væsentlig udfordring at sikre en levedygtig genanvendelsesindustri. Hvis der ikke er genanvendelsesanlæg nok, kan målene ikke nås. I nogle lande er der meget få anlæg, og i nogle lande er især anlæg til genanvendelse af plast lukningstruede. Dette skyldes, at omkostningerne stiger, at efterspørgslen er lav, og at der bliver importeret billigere plast fra lande uden for EU. Revisorerne understreger, at der bør skabes et forretningsgrundlag for genanvendelsesvirksomheder. Man bør begynde med at kortlægge de udfordringer på efterspørgsels- og udbudssiden, der påvirker det indre marked for cirkulære produkter og sekundære råmaterialer.

Revisorerne anbefaler, at Kommissionen adresserer udfordringerne på genanvendelsesmarkedet. Kommissionen bør tage skridt til at gøre cirkulær praksis (såsom genanvendelse af materialer) mere rentabel i EU, bl.a. ved at skabe et forretningsgrundlag for genanvendelsesvirksomheder. Derfor bør den kortlægge de udfordringer på efterspørgsels- og udbudssiden, der påvirker det indre marked for cirkulære produkter og sekundære råmaterialer. Kommissionen har meddelt, at den i 2026 vil vedtage en ny retsakt om cirkulær økonomi med det formål at adressere markeds- og efterspørgselsforhold.

Kommissionen er ansvarlig for at overvåge medlemsstaternes overholdelse af EU-retten, herunder deres fremskridt med hensyn til at opfylde EU-mål. Kommissionen har fået udført flere evalueringer af medlemsstaternes affaldsplaner og rapporter om tidlig varsling, så den kunne følge med i, hvilke lande der var i risiko for ikke at nå de fastsatte mål til tiden. Kommissionen har dog ikke besøgt medlemsstaterne for at fremme overholdelsen af regler og mål, bl.a. pga. personalemangel.

Revisorerne anbefaler, at Kommissionen afsætter tilstrækkelige ressourcer for at kunne indlede traktatbrudsprocedurer rettidigt, at aflægge besøg i medlemsstaterne og at foretage sine vurderinger inden for de frister, der er fastsat i EU-lovgivningen.

Desuden anbefaler revisorerne, at Kommissionen vurderer omkostningerne og fordelene ved at indføre og/eller harmonisere passende deponerings- og forbrændingsafgifter i hele EU samt gennemførligheden af dette.

Rapporten er en historisk gennemgang af, hvordan politikken og målopfyldelsen har udviklet sig over perioden. Revisionsretten har også undersøgt fire medlemsstater (Grækenland, Polen, Portugal og Rumænien) om de havde gjort gode fremskridt med hensyn til at opfylde EU's affaldsmål og -målsætninger, samt om 16 EU-‍medfinansierede projekter var godt gennemført med hensyn til tid, omkostninger og kapacitet.

Læs mere
Den Europæiske Revisionsret, 26. nov. 2025, Særberetning 23/2025: Håndtering af kommunalt affald – Trods gradvis forbedring er der stadig udfordringer for EU's fremskridt mod cirkularitet
European Environment Agency, Country profiles on municipal and packaging waste management – 2025, Modified 23 Apr 2025
Recycling Magazine, 27. nov. 2025, Progress on reuse and recycling too slow
Dakofa, 9. juni 2023, Når vi EU-målene i 2025?
Revisionsretten har tidligere udgivet særberetning 16/2024 om den nye EU-indtægt baseret på ikkegenanvendt plastemballageaffald, særberetning 17/2023 om cirkulær økonomi, analyse 02/2023 om farligt affald og analyse 04/2020 om plastaffald.