Klimarådets statusrapport 2025 offentliggjort

Ifølge Klimarådets netop offentliggjorte statusrapport for 2025 blev 2024 det varmeste år, der endnu er målt, med en gennemsnitlig temperaturstigning på 1,6 grader sammenlignet med førindustrielt niveau. Samtidig har verden nok engang oplevet oversvømmelser, tørke og ekstremt vejr, der kan tilskrives klimaforandringer. Klimaforskere advarer ligefrem om, at vi står på randen til en klimakatastrofe.

I Danmark satte vi i 2019 et mål om at reducere udledningerne af drivhusgasser med 70 pct. i 2030 i forhold til 1990. Dengang var udledningerne kun reduceret med 40 pct., og målet om 70 pct. reduktion syntes på det tidspunkt svært at opfylde.

Men siden er sporene mod målet blevet lagt, og i statusrapporten vurderer Klimarådet, at regeringens klimapolitik samlet set anskueliggør, at 2030-målet nås. ”Det er en succeshistorie i en verden af dystre klimanyheder”, som det fremgår, men at træerne ikke vokser ind i himlen understreges ved, at: ”Der udestår dog en betydelig opgave med at implementere politikken og få den til at virke i praksis.”

Selv om 2030-målet endnu ikke er opfyldt, er det ifølge statusrapporten tid til også at se længere frem. ”I 2025 skal der fastsættes et klimamål for 2035. Den offentlige diskussion af målet og vejen derhen er vigtig, og det er en politisk opgave at vægte klimahensyn og andre samfundsmæssige hensyn over for hinanden. Diskussionen bør i høj grad også have øje for de langsigtede mål frem mod 2050, og for hvilket klimaneutralt samfund vi ønsker os på sigt.”


Målet for 2025 nås med stor sikkerhed, og 2030-målet er anskueliggjort

Danmarks første klimamål, en reduktion på 50-54 pct. i 2025, ser ud til at blive opfyldt. Den nedre grænse nås med stor sikkerhed, mens opfyldelse af den øvre grænse er mere usikker.

Klimarådet vurderer samlet set, at regeringens klimaindsats anskueliggør, at 70-procentsmålet nås. På nuværende tidspunkt ser den vedtagne politik således ud til at reducere udledningerne med lige akkurat 70 procent, samtidig med at de planlagte genbesøg giver mulighed for at rette op, hvis politikken ikke får den forventede effekt. Rådet understreger dog, at der fortsat er betydelig risiko for, at målet ikke nås, og at der stadig udestår en væsentlig implementeringsindsats for at nå i mål.

”Spørgsmålet om anskueliggørelse er ikke sort/hvidt, men en helhedsvurdering, der blandt andet afhænger af afstanden til målåret. Mange forhold, herunder eksterne faktorer, forsinket implementering eller mindre effekt af tiltag, kan betyde, at vurderingen om anskueliggørelse kan ændre sig på et senere tidspunkt. Regeringen bør mindske risikoen for ikke at nå målet ved at analysere og forberede tiltag allerede nu, så de om nødvendigt kan sættes hurtigt i værk ved genbesøgene.”


Strategisk planlægning for at nå mål i 2035

For at styrke den strategiske planlægning mod målene efter 2030 anbefaler Klimarådet:

Eksempler og pejlemærker i klimahandlingsplanen. Regeringen bør i sin lovbundne klimahandlingsplan frem mod 2035 skitsere konkret, hvordan den ser for sig, at 2035-målet skal nås. Det kan blandt andet være ved at vise eksempler på, hvordan regeringen ser målopfyldelsen ske, og ved at opstille pejlemærker for udvalgte sektorer.

Langsigtet klimastrategi. Regeringen bør udarbejde en langsigtet klimastrategi, der peger frem mod 2050, og som hænger sammen med klimahandlingsplanen frem mod 2035. Strategien skal tage højde for, at meget endnu er usikkert så langt fremme i tid. Den bør ikke desto mindre adressere vigtige emner som fx udbredelse af allerede kendte klimatiltag, arealplanlægning, energiinfrastruktur, forskning og innovation, kvalificeret arbejdskraft, den offentlige sektors rolle, Danmarks ansvar for den internationale transport samt en styrket offentlig diskussion af vejen mod 2050. Den langsigtede strategi vil kunne understøtte beslutninger på kort sigt, herunder også bidrage til målopfyldelse på kort sigt, hvis der bliver behov for det.

Hensyn til biogent kulstof. Danmarks opfyldelse af klimamål bør ske på en måde, der tager hensyn til, at biogent kulstof er en knap global ressource. Derfor bør opfyldelsen af det territoriale mål i 2050 tage hensyn til balancen mellem import og eksport af biogent kulstof bredt forstået, det vil sige import og eksport af fødevarer, materialer og energi, der indeholder biogent kulstof.


Klimarådets Statusrapport 2025 samler op på det seneste års klimabegivenheder, vurderer regeringens indsats og giver anbefalinger til vejen frem, og du kan læse den i sin helhed ved at trykke hér.