Klimakrav til nybyggeri 2025–2029: politisk aftale er på plads

Aftaleparterne er enige om at fastsætte den samlede grænseværdi til 7,1 kg CO2e/m2/år, svarende til at ca. 85 pct. af det nybyggeri, der er omfattet kravet, skal præstere bedre klimamæssigt i forhold til 2021. Det er regeringen, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet, der står bag aftalen. Klimakravene ses i tabellen til højre.

Klimakravene for 2025 træder i kraft gennem ændring af bygningsreglementet den 1. juli 2025.

Følgende byggerier er omfattet af aftalen:

• Uopvarmede bygninger over 50 m2, fx parkeringshuse og lagerbygninger og ferieboliger
• Tilbygninger til bl.a. etageboliger, kontorbygninger og institutioner
• For enfamiliehuse, rækkehuse, tiny houses og ferieboliger omfattes tilbygninger over 250 m2.

Aftaleparterne er enige om, at særlige samfundskritiske bygningstyper undtages fra CO2e-grænseværdien, men klimapåvirkningen fra bygningerne skal stadig dokumenteres. Undtagelsen omfatter bl.a. vandværker, fængsler, Forsvarets operative bygninger og hospitaler. Statens andel af de særlige samfundskritiske bygninger vurderes at være under 10 pct.

Byggeprocessen skal med i klimaregnskabet. Klimapåvirkninger fra en bygning opgøres ud fra en livscyklusvurdering. I CO2e-kravet indført i 2023 indgår klimapåvirkning, der kommer fra produktion, dele af brugsfasen samt forbehandling af affald og bortskaffelse (modul A1-A3, B4, B6, C3, C4). Aftaleparterne er enige om at udvide kravet med klimapåvirkningerne fra byggeprocessen (modul A4 og A5). Der fastsættes en grænseværdi på 1,5 kg CO2e/m2/år for den klimapåvirkning, der opstår fra transport til, fra og på byggepladsen samt fra energi- og brændselsforbrug og materialespild på byggepladsen. Denne grænseværdi svarer, til at ca. halvdelen af alle byggepladser skal præstere bedre klimamæssigt i forhold til 2021.

Som følge af et strammere CO2e-krav er det nødvendigt med en gennemgribende revision af bygningsreglementet. Det skyldes, at de nuværende krav til sikkerhed og sundhed vil hindre, at nye CO2e-krav kan efterleves i praksis. På samme tid vil kravet medvirke til at øge prisen på byggeri og dermed bygningsejeres omkostninger. Revisionen skal sikre, at bygningsreglementet samlet set kan efterleves i praksis og under hensyn til byggeriets pris og mulighed for opførsel. Derudover skal der tages hensyn til byggeriet og den færdige bygnings miljø- og klimamæssige påvirkning og drift. Aftalepartnerne inviteres til et opstartsmøde herom senest primo 2025.

Som led i revisionen af bygningsreglementet skal der udvikles nye regler, så det bliver lettere at udnytte eksisterende byggeri ved ombygning, renovering og ændret anvendelse af eksisterende byggeri. De nye regler skal kunne anvendes i stedet for de regler, der gælder for nybyggeri. For at fremme renovering frem for nedrivning er aftaleparterne enige om at lempe energikrav til transformationer af eksisterende bygninger svarende til kravet for større renoveringer. Senest medio 2026 modtager aftalepartnerne en oversigt over forslag til at fremme renovering af eksisterende byggeri med henblik på at drøfte muligheder for at fremme renovering.

For at fremme renovering frem for nedrivning er aftaleparterne enige om at undersøge, om der kan etableres en ordning, hvor kommunen kan afvise en tilladelse til nedrivning af en bygning, når saglige hensyn gør det hensigtsmæssigt at bevare bygningen. I forlængelse heraf undersøges det, hvorvidt der kan etableres en ordning, hvor bygningsejer kan pålægges en afgift ved nedrivning af disse bygninger svarende til den miljø- og klimamæssige påvirkning, som nedrivning vil forårsage.

De nye CO2e-krav vil forøge omkostningerne ved alment nybyggeri. Aftaleparterne er enige om at drøfte behovet for opjustering af maksimumsbeløbet for det almene nybyggeri.

Niveauet for lavemissionsklassen indfases ligesom CO2e-kravet trinvist. Hvert trin er ca. 20 pct. lavere end grænseværdien for kravet i henholdsvis 2025, 2027 og 2029. Det betyder, at grænseværdien i lavemissionsklassen sættes til 5,8 kg CO2e/m²/år i 2025. Grænseværdien for lavemissionsklassen differentieres ligeledes.

Af aftalen hedder det, at tiltagene medfører, at en større del af nybyggeriet underlægges CO2e-kravene fra ca. 57 pct. til ca. 68 pct. Med tiltagene reduceres det danske forbrug af CO2e på globalt plan med omtrent 0,50 mio. ton svarende til ca. 1 pct. af de danske forbrugsbaserede CO2e-udledninger i 2025.

Sammenholdt med regeringens udspil, er kravene for enfamiliehuse, rækkehuse, etageboliger og kontorbyggeri strammet med 0,3-0,5 kg CO2e/m2/år, mens det for andet nybyggeri er strammet med 1,0 kg CO2e/m2/år. Dog er kategorierne ændret, og der er sat en grænse for, hvornår kravene gælder. I regeringens udspil var alle enfamiliehuse og rækkehuse omfattet, mens kravene i den nye aftale omfatter enfamiliehuse, rækkehuse og tiny houses over 150 m2.

Se hele den politiske aftale her
Social-, Bolig- og Ældreministeriet, 30. maj 2024, Ny aftale stiller ambitiøse klimakrav til nyt byggeri

Høring over udkast til ændring af bekendtgørelse om bygningsreglement 2018 (BR18): (publiceret 23. september 2024), se mere på Høringsportalen. Høringsfristen er den 25. oktober 2024.

Bekendtgørelsen har afsæt i tillægsaftale til national strategi for bæredygtigt byggeri af 30. maj 2024. På baggrund af tillægsaftalen indføres følgende tiltag:

• Stramning af CO2e-grænseværdien for bygningers klimapåvirkning
• Differentiering af grænseværdien på baggrund af bygningstyper
• Udvidelse af omfanget af nybyggeri, der omfattes af CO2e-grænseværdien
• Undtagelse af særlige samfundskritiske bygninger og uopvarmede bygninger under 50 m2 fra CO2e-grænseværdien
• Udledninger fra byggeprocessen omfattes af CO2e-grænseværdien
• Lempelse af energikrav til omdannelse af eksisterende bygninger.

Nyheden blev oprindeligt publiceret 30. maj 2024.