Høring: opdateret vejledning om fastsættelse af markedspriser for kommunal indsamling af visse typer erhvervsaffald

De anvendte metoder og Forsyningstilsynets vejledende interval for overskudstillæg på 5-15 procent forbliver uændret. Frist for bemærkninger er fredag den 13. juni 2025.

Forsyningstilsynet har besluttet at opdatere vejledningen om fastsættelse af markedspriser for kommunal indsamling af visse typer erhvervsaffald (vejledning 9988 af 4. december 2023). Opdateringen sker på baggrund af erfaringerne fra det første gennemførte tilsyn med markedsprisordningen.

Formålet med opdateringen er primært at uddybe vejledningens indhold med henblik på at styrke anvendeligheden og forståelsen af kravene og lovgivningen på området.

Det skal bemærkes, at der ikke er foretaget materielle ændringer i den opdaterede vejledning. De anvendte metoder og Forsyningstilsynets vejledende interval for overskudstillæg på 5-15 procent forbliver således uændret.

Læs mere: Høringsportalen

 

Relaterede nyheder