Grøn økonomi på Klimafolkemødet

På debat under Klimafolkemødet konkluderedes det bl.a., at bæredygtighed og menneskelig trivsel ikke kan nås uden en radikal omstilling af økonomien. BNP til måling af vækst er for unuanceret og inkluderer for mange skadelige eller uhensigtsmæssige handlinger. Der bør anvendes ressourcemæssige og sociale indikatorer i stedet. Ny bog adresserer nogle af de samme emner.

Grøn økonomi var en af mange temadebatter på Klimafolkemødet den 29.-31 august 2024 i Middelfart. Debatten blev faciliteret af Jørgen Steen Nielsen, Dagbladet Information, med deltagelse af Inge Røpke, professor emerita i økologisk økonomi ved Institut for Planlægning på Aalborg Universitet, og Mads Falkenfleth, økonom og direktør, stifter af Wila - Wellbeing Economic Lab.

Hvad er hovedfordringerne lige nu inden ”Grøn økonomi”?
Der er tre hovedudfordringer lige nu, ifølge Inge Røpke:

  • Stoppe forbruget af fossil energi samtidigt med, at der er mange andre udfordringer med planetære grænser end global opvarmning.
  • Bæredygtig omstilling har også miljømæssige og sociale udfordringer.
  • Problemerne søges løst hver for sig, men det er en systemisk udfordring.

Mads Falkenfleth nævnte som hovedudfordring, at vores økonomiske system tænker kortsigtet, – de nuværende økonomiske beregningsmodeller i Finansministeriet kan ikke kigge langt frem i tiden, og alt sættes i kr. Vi skal have andre ledelsesredskaber.

Mads Falkenfleth arbejder med at fremme en tilgang kaldet ’trivselsøkonomi’. Flere lande arbejder sammen i Well-being Economy Alliance (se evt. her) for at tøjle økonomien og gøre den til en tjener, ikke en herre, og bruger den til at nå de mål for samfundet, som vi har sat op på demokratisk vis.

For eller imod vækst er debatten for tiden – taler vi om det på en forkert måde?
Debattørerne fremhævede, at BNP til måling af vækst er for unuanceret og inkluderer for mange skadelige eller uhensigtsmæssige handlinger. Vi skal bruge ressourcemæssige og sociale indikatorer i stedet. Vi skal måle på, hvordan har vi det, hvorfor har vi det som vi har det, og hvor har vi brug for at kanalisere nogle midler hen?

Og hvad mener vi med grøn vækst – hvad gør det grønt, spurgte Mads. Vores overforbrug knytter sig til alle de planetære grænser – og grøn vækst knytter sig ofte kun til klimaeffekt. Grøn vækst må ikke modvirke den nødvendige ændring af adfærd hen imod lavere forbrug af det skadelige.

Inge lagde vægt på, at det kan ikke lade sig gøre at komme i sikker havn med grøn vækst. Grøn teknologi har også omkostninger miljømæssigt og socialt, og mange nye teknologier har negative rebound effekter og kan være med til at normalisere uønsket adfærd. Grønne teknologier skal spille sammen med samfundets langsigtede mål og hjælpe os – som fx hvor online møder erstatter transport, eller hvor præcisionsfermentering kan erstatte kød fra alm. landbrugsproduktion.

Hvad skal der til, hvis ikke teknologi og traditionel økonomi kan løse udfordringerne?
Inge fremhævede, at vi overlader for meget prioritering til samfundsøkonomiske analyser. Der er brug for nye demokratiske strukturer, og vi skal styre forbruget af de reelle ressourcer – privat sparsommelighed og fælles luksus. God fordelingspolitik er afgørende for en bæredygtig omstilling – også mellem generationerne. Vi har ikke råd til det enorme generationstyveri, som vi har nu, hvor de gamle bruger meget mere til skade for unge og de kommende generationer.

Mads supplerede med, at vi skal diskutere forudsætningerne for samfundsøkonomiske analyser og værdisætningerne – og hvor usikre de er? Vi tænker i kr og øre og værdisætter natur osv. og bruger det til at beregne, hvor længe vi kan tillade os at fortsætte med vores skadelige adfærd.

Hvad er lykkedes i arbejdet med omstillingen mod bæredygtighed?
Fremfor alt har vi i dag højere kvalitet i kritikken af vores adfærd og lovgivning. Vi har flere data, vi ved mere. Og endelig tages det i dag alvorligt, at vi bl.a. skal flyve meget mindre, nævnte Inge.

Mads fremhævede Wales’ lovgivning om trivsel for fremtidige generationer og deres Kommissær for fremtidige generationer, som bryder med den traditionelle kassetænkning (se evt. her). Kommissæren skal tænke på tværs af hele politik-arbejdet i regeringen og har betydelig indflydelse på regeringens prioriteringer. Eksempelvis, så vil Wales ikke investere i nye motorveje de næste 30 år, da det er alt for skadeligt for de fremtidige generationer.

Den genvalgte formand for EU-kommissionen, Ursula von Leiden, er inspireret af Wales og vil udpege en kommissær til at stå i spidsen for at arbejde med ansvarsområder, der omfatter sikring af retfærdighed mellem generationerne. Det skal sikres, at beslutninger, der træffes i dag, ikke er til skade for fremtidige generationer, og at der er øget solidaritet og engagement mellem mennesker i forskellige aldre. Hun vil også bede alle kommissærer om at afholde den første af årlige ungdomspolitiske dialoger inden for de første 100 dage af mandatperioden Det fremgår af von der Leyens "Europas valg. Politiske retningslinjer for den næste Europa-Kommission 2024-2029” (se her).

Afsluttende nævnte Mads, at en ”Fremtidspagt” (Declaration on Future Generations) skal diskuteres på FNs Topmøde ” Summit of the future” den 22-23 september 2024, hvor der også forventes besluttet at nedsætte en særlig afdeling til arbejdet med denne fremtidspagt (se evt. her).

Ny bog af kendt japansk forsker om marxismens økologiske relevans
Djøf Forlag har netop udgivet bogen ”Marx i den antropocæne tidsalder. Bidrag til idéen om en modvækstkommunisme” af den japanske forsker Kohei Saito, filosof og lektor ved UTokyo (Tokyos universitet). Bogen adresserer nogle af de samme emner som i debatten på Klimafolkemødet. Den udkom første gang på engelsk i 2022.

I oversætteren Magnus Møller Zieglers forord beskrives, hvordan Saitos arbejde har sit teoretiske udspring i den såkaldte ’metabolic rift theory’ eller stofskiftebrudsteori, som er udviklet de sidste 20 år, og begrebet referer til et tysk citat fra Marx’ økonomiske manuskripter udarbejdet i 1863-67. Saito har siden sit gennembrud i 2017 været en væsentlig stemme i debatten om Marx’ og marxismens økologiske relevans.

Saitos fortolkning af den sene Marx belyser debatterne om forholdet mellem samfund og natur på en ny måde og inviterer læserne til at forestille sig et økologisk og postkapitalistisk samfund, der ikke gentager fiaskoen fra den faktisk eksisterende socialisme i det 20. århundrede.

Kohei Saito indleder bogen med et citat om, at neoliberalismens triumf har ”accelereret den hastige stigning i menneskelige aktiviteters miljømæssige indvirkning på jorden – den såkaldte Store Acceleration, perioden, i hvilken trenden for alle større socioøkonomiske og jord-systemer har antaget hockeystav-form i stigningen”. Saito fremhæver, at "det kapitalistiske system tilbyder intet alternativ til overproduktionens og overforbrugets kaos."

Han skriver videre, at ”Nu, hvor klimaforkæmpere lærer utvetydigt at problematisere det nuværende økonomiske systems ufornuftighed, har marxismen en chance for at blive genoplivet, hvis altså den kan bidrage til at berige debatter og sociale bevægelser med ikke bare en gennemgribende kritik af den kapitalistiske produktionsmåde, men også en konkret vision for et postkapitalistisk samfund.

Læs mere om Saitos 'Marx i den antropocæne tidsalder' på Djøf Forlag her.

Andre referencer
DRs podcast program Supertanker, episoden Marx – foren jer (10. juni 2024 - lyt her). Episoden gengiver bl.a. nogle af de nye tanker og tolkninger om, at Marx var mere optaget af økologisk spørgsmål og naturen end hidtil antaget. Og at en økonomi, der er afhængig af konstant vækst, ikke kan være en bæredygtig økonomi på en klode med endelige ressourcer, hvilket taler ind i diskussionen fra Klimafolkemødet.

Dakofas Årskonference 26.-27. september 2024. Jørgen Steen Nielsen, forfatter og journalist på Dagbladet Information, vil på Dakofas Årskonference 2024 give sit syn på ”Hvilken omstilling skal der til – har vi tid nok?” - og Mickey Gjerris, teolog, lektor i bioetik og forfatter, taler på konferencen om ”Håb i en håbløs tid – klimaforandringer, etik og håb”. Find program mv. for årskonferencen her.

Dakofas nyhed 3. april 2024 ”Tilstrækkelighedsbegrebet centralt for EU's fremtid”. (læs her).

Relaterede nyheder