Tilstrækkelighedsbegrebet centralt for EU's fremtid
EEB (European Environmental Bureau) har netop udsendt et såkaldt manifest med titlen: "A resilient and resource-wise Europe; Sufficiency at the heart of the EU's future" på vegne af intet mindre end 75 forskellige organisationer hjemmehørende i EU’s medlemsstater.
Af manifestet fremgår det blandt andet, at EU søger at opretholde en vis grad af stabilitet midt i en æra af 'polykrise'. Covid 19-pandemien, den russiske invasion af Ukraine, og en ustabil geopolitisk situation, der resulterer i mærkbare prisstigninger, har alle bidraget til ustabilitet. Det har bragt spørgsmålet om forsyningssikkerhed, strategisk autonomi og industrialisering tilbage øverst på EU's dagsorden. Men indtil videre har EU søgt at tage fat på denne dagsorden uden seriøst at overveje en afgørende løftestang, som man har til sin rådighed; nemlig styring af Europas ressourceforbrug.
Konfronteret med stigninger i leveomkostninger, voksende ulighed i rigdom og indkomst og hidtil usete konsekvenser af klimaændringer, skal EU jf. manifestet udnytte alle tilgængelige løftestænger – herunder ressourcemæssig efterspørgselspolitik – for at sikre, at økonomien er i stand til at levere trivsel og beskyttelse for alle.
EU i globalt lederskab?
Tilstrækkelighedsbegrebet giver infrastruktur og juridiske rammer til at skræddersy efterspørgslen til vores grundlæggende behov. Ved at sætte tilstrækkelighed i centrum af sine politikker, kan EU sætte sig selv i fokus af et ressourcemæssigt og robust globalt lederskab, der giver en mere sikker, retfærdig og billigere overgang til netto-nul-emissioner.
FN’s Klimapanel, IPCC, beskriver ”tilstrækkelighed” som politikker, foranstaltninger og daglig praksis, der undgår at efterspørge energi, materialer, vand og jord, og som samtidig leverer menneskelig trivsel for alle inden for de planetære grænser. ”Tilstrækkelighed” giver infrastruktur og juridiske rammer til at skræddersy efterspørgsel ud fra grundlæggende behov, og så udvalgte ressourcer udnyttes bedst muligt.
På trods af et stigende pres fra medlemsstaternes borgere (der er adskillige eksempler herpå i manifestet) har EU's ledere hidtil undladt at erkende den rolle, tilstrækkelighedspolitikker kan og skal spille for at tackle de kommende udfordringer via EU's førte politik. Mens nogle dele af EU’s politikker integrerer tilstrækkelighedsaspekter, mangler EU ifølge de underskrivende organisationer en overordnet strategi til at integrere tilstrækkelighed på tværs af sektorer.
De 5 fordele ved brug af tilstrækkelighedspolitik i EU-regi
Af manifestet fremgår følgende 5 positive konsekvenser ved at øge fokus på tilstrækkelighedsbegrebet i EU’s førte politik. Disse er:
- Tilstrækkelighed betyder et mere modstandsdygtigt Europa
- Tilstrækkelighed betyder færre omkostninger og mere konkurrenceevne
- Tilstrækkelighed betyder lettet opnåelse af vores klima- og energimål
- Tilstrækkelighed betyder en bedre livskvalitet for alle
- Tilstrækkelighed betyder et mere bæredygtigt Europa
EU-strategi for tilstrækkelighed
Konkluderende slår manifestet fast, at indenfor det første år efter parlamentsvalget bør Europa-Kommissionen fremlægge en EU-strategi for tilstrækkelighed, baseret på en grundig analyse af EU's tilstrækkelighedspotentiale og identifikation af det nuværende lovgivningsmæssige hul på tværs af sektorer, samt foreslå en handlingsplan med sigte på at sikre opnåelsen af 2030-målene. Strategien skal:
- være baseret på en revideret scenariemodellering med henblik på at give mulighed for en grundig og dyb integration og evaluering af tilstrækkelighedsantagelser
- tilskynde til og integrere tilstrækkelighedsforanstaltninger inden for gennemførelsen af EU’s 2030-rammer og Fit-for-55 pakkerne, herunder ved at fremhæve eksisterende initiativer på lokale og nationale niveauer, der kunne kopieres eller udvides
- fremsætte konkrete forslag til at integrere tilstrækkelighed inden for EU 2040-rammen og relevante EU politikker og lovgivning.
Du kan læse manifestet i sin helhed ved at trykke hér.
Du kan læse mere om EEB ved at trykke hér.
