Fortum får kapacitetspligtskontrakt med Energistyrelsen
Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard har i en orienteringsskrivelse til Klima-, energi- og forsyningsudvalget meddelt indgåelse af kontrakt om forbrænding af farligt affald.
Ministeren skriver som følger:
”Til udvalgets orientering har Energistyrelsen i december 2024 indgået kapacitetspligtskontrakt med specialanlægget Fortum i Nyborg om at stille kapacitet til rådighed til forbrænding af farligt dansk affald.
På baggrund af implementering af Aftaler om Vækstplan DK fra april 2013 mellem S, R, SF, V, LA og K indgik staten i 2014 såkaldte kapacitetspligtskontrakter med de to danske specialanlæg, Fortum og SWS, om forbrænding af farligt affald. Energistyrelsen har siden 2015 været ansvarlig for kontrakterne.
De nuværende kontrakter løber frem til d. 31. december 2024. Den nye kontrakt med Fortum løber frem til d. 31. december 2027 med mulighed for forlængelse til d. 31. december 2028. Der er ikke indgået ny kontrakt med SWS, da anlægget kom ud af drift medio 2023.”
Du kan læse orienteringen fra ministeren ved at trykke hér.