Fashion for Good lancerer et nyt digitalt værktøj: World of waste
Ifølge Fashion for Good oplever tekstilindustrien stigende kritik for de betydelige mængder affald, den genererer årligt, hvilket ikke kun er en udfordring, men også en mulighed for øget cirkularitet og gennemsigtighed.
Affald afspejler spildte ressourcer, hvilket understreger behovet for handling. Strammere lovgivning fremmer også indsatsen for at genanvende tekstilaffald som råmateriale og reducere behovet for nye fibre. Dog er oplysninger om tekstilaffald fragmenterede, og spredt på tværs af forskellige organisationer/platforme, hvilket gør det vanskeligt at handle strategisk.
For at løse dette problem har Fashion for Good, med støtte fra Laudes Foundation og IDH, samarbejdet med aktører som Reverse Resources, Global Fashion Agenda, Circle Economy og Accelerating Circularity, og sammen har de udviklet et værktøj, der samler data om affaldsmængder, typer og sammensætninger og gjort det tilgængeligt:
Følgende fordele og potentialer fremhæves:
For genanvendelsesvirksomheder
- Værktøjet hjælper med at planlægge sourcing-strategier ved at give indsigt i affaldsstrømme og deres karakteristika.
For regeringer
- Data kan understøtte udviklingen af politikker og reguleringer, der fremmer bæredygtig affaldshåndtering.
For hele værdikæden
- Ved at forbinde lokale og internationale interessenter kan værktøjet bidrage til at løse operationelle udfordringer og fremme cirkulære løsninger.
Ifølge Katrin Ley, Managing Director for Fashion for Good, er lanceringen af World of Waste et vigtigt skridt mod at accelerere modeindustriens skifte mod en mere cirkulær og bæredygtig fremtid.
Værktøjet vil løbende blive udvidet med data fra flere lande og affaldstyper. Der vil også blive integreret politikinformation og økonomiske indsigter for at gøre det endnu mere nyttigt for brugere. Væktøjet indeholder fx ikke data for mængderne i Danmark.
Læs mere her
Du finder platformen World of Waste her
Du kan læse mere om Fashion for Good her