EU's miljøagentur har udgivet en briefing om PFAS

EU’s Miljøagentur, European Environment Agency (EEA), har udgivet en kort orientering (briefing) om PFAS-polymer.

Der konkluderes følgende (uddrag)

• Selvom syntesen af PFAS-polymerer foregår i lukkede systemer, viser dokumentation, at emissioner af ikke-polymeriske PFAS kan finde sted gennem hele livscyklussen. De kan frigives på alle stadier – fra produktionen af ingredienser til fremstillingen af polymeren; fra omformningen til et produkt til selve produktets anvendelse; og fra genanvendelse eller genbrug af produktet til dets endelige bortskaffelse ved deponering eller forbrænding. Den resulterende forurening har spredt sig bredt og akkumuleret i vand, luft, jord, mennesker, dyr og fødevarer…
• EU’s kemikaliestrategi for bæredygtighed (CSS) (Europa-Kommissionen, 2020) indeholder flere initiativer målrettet PFAS-polymerer, herunder en planlagt tilgang til at håndtere PFAS som en samlet gruppe af kemikalier. Andre tiltag fokuserer på forurening gennem kemikaliers og produkters livscyklus og på at inkludere persistente og mobile forurenende stoffer (PMT/vPvM) som farekategori under CLP-forordningen (klassificering, mærkning og emballering).
• PFAS-polymerer har i dag vigtige anvendelser i en bred vifte af systemer og specifikke teknologier, herunder grøn teknologi, medicinsk udstyr, forsvar og rumfart. Generelt bidrager de til at øge produkters holdbarhed og ydeevne …

Orienteringen nævner følgende om kommende EU regulering

• Et nyligt foreslået generelt forbud mod PFAS under REACH, fremsat af Danmark, Tyskland, Nederlandene, Norge og Sverige, har til formål at forbyde alle PFAS (herunder PFAS-polymerer), bortset fra visse anvendelser, som midlertidigt undtages. I en nylig meddelelse fra ECHA og de dossieransvarlige blev det oplyst, at andre restriktionsmuligheder end et fuldstændigt forbud også overvejes for visse anvendelser.
• Evalueringen af den fremtidige anvendelse af PFAS-polymerer, som aktuelt foregår i forbindelse med det foreslåede REACH-forbud, omfatter mulighederne for substitution og tager samtidig hensyn til vigtigheden af specifikke anvendelser for samfundet. Forslaget drøftes i øjeblikket af ECHA’s videnskabelige komitéer, hvorefter det vil blive fremlagt for Europa-Kommissionen til endelig beslutning.
• I denne sammenhæng har Kommissionen udtrykt sit engagement i at skabe klarhed om PFAS som led i den kemiske industripakke, som forventes fremlagt i slutningen af 2025.

Affaldsforbrænding og PFAS omtales

• Meget få studier har undersøgt, hvilke stoffer der dannes, og i hvilke mængder, når affald, der indeholder PFAS, forbrændes i forbrændingsanlæg eller under ukontrolleret affaldsafbrænding. Laboratorieforsøg og materialetest viser tydeligt, at en række fluorholdige gasser og syrer – såsom trifluoreddikesyre (TFA) – dannes ved temperaturer under ca. 1000°C. Ved temperaturer over cirka 1050–1400°C sker der en fuldstændig nedbrydning til hydrogenfluorid (HF), hvilket betyder, at der ikke vil være PFAS tilbage. Dog kræver EU’s affaldsforbrændingsdirektiv kun en temperatur på 850°C for ikke-farligt affald; dette indikerer, at PFAS-polymerer muligvis ikke nedbrydes fuldstændigt i forbrændingsanlæg.
• Ét studie rapporterer, at forbrænding af visse fluorpolymerer kan bidrage med op til 14 % af TFA-belastningen i regnvand (Cui et al., 2019). Et andet studie fandt imidlertid en meget høj grad af mineralisering (fuldstændig nedbrydning) af PFAS-polymerer under forbrænding ved optimale forhold ved to temperaturindstillinger: 860°C og 1095°C (Gehrmann et al., 2024).
• TFA findes nu i vid udstrækning i regnvand og drikkevand over hele verden (Arp et al., 2024). Men på baggrund af vores begrænsede viden og modstridende resultater vides det på nuværende tidspunkt ikke, om affaldsforbrænding af produkter med PFAS udgør en væsentlig kilde til denne forurening.

Læs briefingen “PFAS polymers in focus: supporting Europe’s zero pollution, low-carbon and circular economy ambitions” fra 29. april 2025 på EEA's hjemmeside her