EUs bioøkonomistrategi er offentliggjort
Europa-Kommissionen har den 27. november offentliggjort EU's nye bioøkonomistrategi “A Strategic Framework for a Competitive and Sustainable EU Bioeconomy”. Strategien skal gøre bioøkonomien til en central drivkraft for grøn vækst, konkurrencedygtighed og strategisk autonomi, skriver kommissionen. De skriver videre, at bioøkonomien – som i 2023 omsatte for op til 2,7 billioner euro og beskæftigede 17,1 mio. mennesker – rummer stort, uforløst potentiale. Strategien adresserer både manglende investeringskapacitet, usikre markeder, komplekse reguleringer og behovet for at bruge biomasse mere bæredygtigt.
Strategien bygger på fire hovedspor:
- opskalering af innovation og investeringer,
- udvikling af lead markets for bio-baserede materialer og teknologier,
- sikring af bæredygtigt biomassegrundlag,
- styrkelse af EU’s globale rolle på bioøkonomiområdet.
I denne nyhed lægges der vægt på strategiens afsnit om udvikling af markederne for bio-baserede materialer.
1. Fra forskning til virkelighed
Kommissionen vil sikre, at biobaserede løsninger hurtigere kan komme på markedet. Det sker bl.a. gennem:
- En mere enkel og sammenhængende regulering
- Hurtigere godkendelser af nye teknologier
- Mere målrettede EU-midler til bio-baserede projekter
Derudover etableres en Bioeconomy Investment Deployment Group for at tiltrække private investeringer og skabe en pipeline af bæredygtige projekter.
2. Udvikling af nye lead-markeder for materialer og teknologier
Kommissionen fremhæver en række områder med stort potentiale – fx biobaserede plasttyper, tekstilfibre, kemikalier, gødning, byggematerialer og biorefinerier.
Et centralt greb i strategien er udviklingen af lead markets, som skal skabe stabil efterspørgsel og mindske investeringsrisikoen. EU peger på fem materialetyper med særligt stort potentiale:
Bio-baserede plast og polymerer
Bio-baserede plasttyper kan reducere CO₂-aftryk og mindske afhængigheden af fossile råstoffer. EU vil forbedre definitioner, certificering og anerkendelse af bio-baserede materialer i emballagelovgivningen og undersøge behovet for fælles EU-krav til bio-baseret indhold.
Tekstiler og fibre
Naturlige fibre som hør, hamp og uld samt cellulosebaserede ManMadeCelluloseFibre kan understøtte stærke europæiske værdikæder og reducere miljøpåvirkningen. Ecodesign-forordningen vil sætte krav til holdbarhed og mikroplast, og produktmiljøaftryk-/PEF-metoder skal gøre miljøprofilen lettere at forstå for forbrugere.
Bio-baserede kemikalier
Produktion via bioteknologi og fermentering kan reducere procesudledninger med 30–50%. Strategien vil fremme skalering af industriel bioteknologi og overvejer krav til bio-baseret indhold i udvalgte produktkategorier.
Bio-baserede byggematerialer
Træ, halm, fibre og nye materialer som mycelium kan reducere byggeriets store klimaaftryk. Strategien lægger vægt på harmoniserede standarder (fx brandkrav), bedre sammenlignelighed mellem materialer og støtte til modulært og industrialiseret byggeri. Biobaserede materialers kulstoflager skal kunne certificeres.
Bio-baserede gødninger og plantebeskyttelse
Biobaserede gødninger, mikroorganismer og biopesticider kan reducere syntetiske input og fremme cirkulære næringsstofstrømme. EU vil fremskynde godkendelser, evaluere gødningsforordningen og styrke brugen af “Delegated Act on Recovered Nitrogen from Manure”.
Bio-based Europe Alliance – et nyt efterspørgselsværktøj
En nyskabelse i strategien er den nye Bio-based Europe Alliance (BEA), hvor store virksomheder forpligter sig til at købe bio-baserede materialer for 10 mia. euro inden 2030. Alliancen skal skabe et sikkert marked, tiltrække investeringer og hjælpe nye biobaserede produkter over to tidspunkter ved opskalering og kommercialisering, hvor innovation ofte går i stå.
3. Biomasse og bæredygtighed
Strategien understreger, at EU er 90% selvforsynende i biomasse i dag, men at fremtidig vækst afhænger af, at biomassen bruges effektivt og inden for økologiske grænser. Der skal ske en langt større udnyttelse af reststrømme, bioaffald og sekundær biomasse, og primær biomasse skal prioriteres, hvor den giver størst miljø- og samfundsværdi.
4. Globalt udsyn
EU vil styrke internationale partnerskaber om bioøkonomi, sikre adgang til globale markeder og undgå nye afhængigheder af enkeltregioner. Samtidig vil EU arbejde for fælles globale standarder, især i FAO og G20.
Se Kommissionens pressemeddelelse ”Commission presents new Bioeconomy Strategy to drive green growth, competitiveness and resilience across Europe” fra den 27. november 2025 her, hvor der er links til selve strategien, Q&A osv.
