Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk bør adresseres mere målrettet

Klimarådet har i dag offentliggjort et notat indeholdende ni udvalgte elementer i regeringens Klimaprogram 2025.

Regeringen skal hvert år udarbejde et klimaprogram til Folketinget, som blandt andet skal indeholde en status på opfyldelsen af klimalovens mål og beskrive regeringens planlagte klimapolitiske virkemidler og effekterne heraf.

Klimarådet har med klimaloven til opgave, at kommentere på det årlige program. Kommenteringen indeholder Klimarådets observationer og bemærkninger til regeringens klimapolitik. Kommenteringen er ikke rådets vurdering af, om regeringens klimaindsats anskueliggør, at klimamålene nås. Denne vurdering finder sted i Klimarådets årlige statusrapport, som udgives i februar måned.

I notatet fremgår det, at Danmarks forbrug medfører et højt globalt klimaaftryk. I 2023 var Danmarks samlede forbrugsbaserede klimaaftryk 60 mio. ton CO2e. Det er 54 pct. højere end Danmarks samlede territoriale drivhusgasudledninger. Dette fremgår af Energistyrelsens globale afrapportering.

På trods af det store klimaaftryk fremlægger den globale strategi ingen tiltag, der eksplicit har til hensigt at reducere de forbrugsbaserede udledninger. Det står i kontrast til regeringsgrundlaget fra 2022, hvor det fremgår, at regeringen vil nedbringe klimaaftrykket fra de offentlige indkøb og samtidig undersøge konsekvenserne af at opsætte et mål for klimaaftrykket for det danske forbrug.

Klimarådet har tidligere anbefalet, at Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk adresseres mere målrettet som en vigtig del af Danmarks samlede klimaindsats, herunder at der opsættes pejlemærker for at nedbringe klimaaftrykket for forbrug og offentlige indkøb.

Rådet fremhæver, at der findes mange mulige virkemidler, som kan påvirke det forbrugsbaserede klimaaftryk. Nogle forbrugsrettede virkemidler kan udarbejdes nationalt, andre på EU-niveau, og nogle på begge niveauer. Forbrugsrettede virkemidler kan blandt andet omfatte:

• Økonomiske virkemidler, fx forbrugsafgifter, differentieret moms, klimatold (CBAM), tilskud til mere klimavenlige produkter og skattefradrag for reparationer.
• Regulatoriske virkemidler, fx standarder og krav for produkters udledninger, regler for offentlige indkøb eller regulering, der forlænger produkters levetid.
• Informative virkemidler, fx klimamærkning, vejledninger, råd og oplysning til forbrugere, nudging, certificeringsordninger eller informationskampagner.

Klimarådet peger på, at ikke alle disse virkemidler er lige enkle eller målrettede at udarbejde, og dertil kan et enkelt virkemiddel sjældent stå alene, blandt andet fordi der kan være uønskede sideeffekter. Desuden henvises til, at flere rapporter konkluderer, at kombinationer af forskellige virkemidler kan give større effekt på forbrugsudledningerne

Læs mere her

Du kan finde klimarådets notat her på Klimarådets hjemmeside

https://klimaraadet.dk/da/analyse/kommentering-af-klimaprogram-2025