Cirkulær økonomi kræver mere end mål – den kræver handling
Dette “cirkulære indspark” er skrevet af Dakofas direktør, Ole Morten Petersen.
I følge Den Europæiske Revisionsret vil efterspørgslen på litium, kobolt, nikkel og sjældne jordarter stige markant i takt med udbredelsen af vindmøller, batterier og solceller. Alligevel er genanvendelsen af mange kritiske råstoffer fortsat meget lav – flere genanvendes slet ikke. EU’s mål er overvejende inputbaserede og ikke råstofspecifikke, hvilket betyder, at der mangler klare incitamenter til at investere i udvinding af de materialer, der er teknisk vanskelige, men strategisk afgørende. Samtidig når medlemsstaterne generelt ikke indsamlingsmålene for elektronisk affald, selv om netop dette affald rummer betydelige mængder kritiske materialer.
Også på området for det kommunalt indsamlede affald er der betydelige udfordringer. Kun få medlemsstater er tæt på at nå 2025-målet om 55 % genanvendelse. Danmark genanvendte 46,6 % i 2023 og risikerer at misse målet for plastemballage. Flere lande kæmper med finansielle begrænsninger, utilstrækkelig infrastruktur og lav grad af særskilt indsamling.
Den måske mest centrale pointe fra Revisionsretten er, at målene ikke kan nås uden en levedygtig genanvendelsesindustri. Europæiske anlæg presses af høje omkostninger, lav efterspørgsel på sekundære råvarer og konkurrence fra billig import. Manglende stordrift og barrierer i det indre marked for affald og sekundære materialer svækker yderligere investeringerne.
Hvis EU vil reducere importafhængigheden og samtidig realisere den grønne omstilling, kræver det mere end nye målsætninger. Der er behov for stærkere markedsvilkår for sekundære råmaterialer, mere konsekvent håndhævelse af reglerne og økonomiske rammer, der gør genanvendelse rentabel. En robust cirkulær økonomi er ikke blot et miljøpolitisk supplement – den er et industrielt fundament for Europas strategiske autonomi.
Kilder:
https://www.eca.europa.eu/da/publications/sr-2025-23
