Cirkulær betonløsning vinder pris på Building Green
Circrete har udviklet en løsning, der gør det muligt at genbruge bærende betonelementer direkte: søjler, bjælker, vægge og dæk. Ifølge CSR.dk er dette en teknologisk og dokumentationsmæssig landvinding, som gør genbrug sikkert, målbart og økonomisk attraktivt - og som reducerer CO₂-aftrykket markant, i mange tilfælde til nul i livscyklusvurderingen, skriver juryen i deres vinderudtalelse.
”Circrete viser, at den grønne omstilling ikke kun handler om nye materialer, men om at bruge de eksisterende bedre. Juryen skriver yderligere, at de hædrer virksomheden for at bevise, at cirkulær økonomi i byggeriet kan være både ansvarlig og skalerbar” (CSR.dk)
Circrete er en digital platform, der har til formål at opskalerer genbrug af bærende betonelementer. Projektet startede som et forskningsinitiativ på DTU i efteråret 2023, og tilbyder arkiv- og on-site vurderinger af genbrugspotentialer. Det er således både en digital matchmaking-platform samt en rådgivningsvirksomhed, der reintegrerer bærende betonelementer i nyt byggeri.
Læs mere her
Du kan læse mere om prisuddelingen her på CSR’s hjemmeside