Biobaserede byggematerialer

Som led i det Realdania-finansierede projekt "Veje til biobaseret byggeri" har BUILD undersøgt de barrierer, der begrænser brugen af biobaserede materialer i byggeriet. Det omfatter en kortlægning og analyse af eksisterende lovgivning og standarder samt en redegørelse for, hvor det er muligt at gennemføre ændringer i regelsættet for at fremskynde den grønne omstilling. Der er bl.a. gennemført interview med ni branche- eller standardiseringsorganisationer og en undersøgelse af fire cases, som repræsenterer forskellige dele af værdikæden.

Undersøgelsen viste, at den største udfordring ved at udbrede anvendelsen af biobaserede materialer skyldes at der ikke er standarder, vejledninger og lignende, som kan hjælpe arkitekter, rådgivere, entreprenører mv. med at anvende dem. Derfor er der et behov for nye standarder, der sikrer ensartet kvalitet og pålidelighed.

De eksisterende standarder er ofte tilpasset traditionelle (mineralske) byggematerialer, hvilket gør dem uegnede til biobaserede materialer. Nye standarder og dokumentation, der tager højde for biobaserede materialers specifikke egenskaber, er derfor nødvendige.

Brandsikkerhed nævnes som en særlig udfordring for biobaserede materialer, da nuværende løsninger ofte ikke passer til disse materialer. Til forskel fra mange af vores nabolande har man i Danmark, som et tillæg til EU's funktionsbaserede krav til konstruktioner, valgt at fokusere på det enkelte byggemateriale, fremfor den samlede konstruktion, det indgår i. Med en grundantagelse om, at biobaserede materialer som udgangspunkt er brandbare, medfører dette, at materialer som fx halm opnår brandklasse E. De nuværende regler foreskriver, at isoleringsmaterialer i brandklasse E, ikke kan testes generisk, men skal testes med alle de mulige kombinationer af beklædninger og overflader, som en bygherre kan ønske sig.

Der er generelt et manglende kendskab til biobaserede materialer i byggebranchen. Derfor er der et behov for at uddanne håndværkere, arkitekter og ingeniører i at anvende biobaserede byggematerialer. Det anbefales også at styrke samarbejdet mellem aktørerne i værdikæden og at dele erfaringer.

Uden standarder kan det være vanskeligt at opnå konsensus og accept på tværs af byggeprojekter og geografiske områder. Det gør det svært at anvende alternative materialer, og der er væsentlige fortolkningsmæssige udfordringer både i forbindelse med byggesagsbehandling og anvendelse af biobaserede materialer.

Lånemulighederne kan blive påvirket af, at banker og investorer anser biobaserede byggematerialer som usikre. For at minimere risikoen for byggeriets parter kan der arbejdes med muligheden for at oprette en risikofond, der kan understøtte byggeriets aktører i det indledende arbejde med biobaserede byggematerialer. En sådan fond kan skabe økonomisk sikkerhed og incitament for byggeprojekter til at vælge biobaserede materialer ved at dække potentielle risici. Dette vil kunne øge tilliden blandt entreprenører og investorer og dermed accelerere overgangen til et mere bæredygtig byggeri.

Desuden kan Danmark med fordel lære af andre landes erfaringer. I Tyskland, Østrig og Polen har man brugt biobaserede materialer i mange år, og deres viden og praksis kunne være gavnlig for den danske omstilling.

Læs mere
Realdania, 2024, Hvordan standarder og lovgivning påvirker brugen af biobaserede byggematerialer.
Realdania og Rambøllfonden, 2024, Fra marken til byggeri.
Dakofa, 5. april 2024, Bygningsreglementet: Barrierer for at anvende biogene og genbrugte byggematerialer.
Concito, 8. mai 2023, Fremsynsnotat, Anvendelse af biobaserede byggematerialer.