Plastgranulat: Bedre håndtering på alle stadier af forsyningskæden
Forordningen fastsætter krav til håndtering af plastgranulat for at forebygge tab i alle led af forsyningskæden for plastgranulat med det formål helt at undgå tab af plastgranulat.
Den finder anvendelse på følgende fysiske og juridiske personer:
- økonomiske operatører, der i det foregående kalenderår har håndteret plastgranulat i Unionen i mængder svarende til eller over en tærskel på 5 ton
- økonomiske operatører, der driver anlæg i Unionen til rengøring af plastgranulatbeholdere og -tanke
- EU-transportører og ikke-EU-transportører, der transporterer plastgranulat i Unionen, og
- afskibere, samt operatører, agenter og førere af søgående fartøjer, der transporterer plastgranulat i fragtcontainere, som forlader eller anløber en havn i en medlemsstat.
Plastgranulat defineres som en masse af polymerholdigt materiale, uanset form og størrelse, der produceres til støbning i fremstillingen af plastprodukter, uanset dens faktiske anvendelse.
Forordningen fokuserer på forebyggelse af tab af plastgranulat og stiller krav om, at virksomhederne gennemfører risikostyringsplaner, der omfatter foranstaltninger til emballering, håndtering, personale, uddannelse og udstyr. Forordningen fastsætter også klare forpligtelser til oprensningsoperationer i tilfælde af utilsigtede tab.
For at sikre retfærdighed og ansvarliggørelse vil ikke-EU-transportører skulle udpege en bemyndiget repræsentant i EU, og operatører, der håndterer mere end 1 500 ton plastgranulat årligt, vil skulle indhente certificering fra en uafhængig tredjepart. Mindre virksomheder vil drage fordel af forenklede overholdelsesforanstaltninger, bl.a. egenerklæringer om overensstemmelse for mikrovirksomheder.
Desuden indfører forordningen specifikke krav til søtransport af plastgranulat, der omhandler emballering, transport og fragtoplysninger for at forebygge tab af granulat til søs.
Ikrafttrædelse
Forordningen træder i kraft den 16. december 2025. De fleste bestemmelser gælder direkte fra 17. december 2027, med undtagelse af visse regler, der gælder fra 16. december 2025, og søtransportreglerne fra 17. december 2028.
Læs mere
Regulation (EU) 2025/2365 af 12. november 2025 om forebyggelse af tab af plastgranulat for at mindske mikroplastforurening (offentliggjort i Official Journal den 26. nov. 2025)
Dakofa, 24. sept. 2025, Mikroplast: Forebyggelse af tab af plastgranulat
Forordning (EU) 2023/2055 om om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) for så vidt angår syntetiske polymermikropartikler (bevidst tilsat produkter) trådte i kraft den 17. oktober 2025. Se også Miljøstyrelsens hjemmeside, mikroplastregler.dk