Møde 25. september 2024
Hvad er de danske ambitioner for den cirkulære omstilling?
Dette er temaet for Dakofas årskonference 2024. Som optakt til årskonferencen samt som fortsættelse af Rådets tidligere debatter omkring Ciruclarity Gap Report, og efterfølgende debat i marts måned om vejen til et mindre ressourceforbrug, fortsætter Rådet denne debat med fokus på barriererne for omstillingen, der netop er blevet kortlagt af 2030-panelet ”Cirkulær omstilling i Danmark - Barrierer for ansvarlighed i forbrug og produktion”. I forlængelse af debatten om et ansvarligt forbrug får vi et oplæg om trivselsøkonomi samt indblik i udvalgte highlights fra den store internationale Wellbeing Economy konference afholdt i maj måned i København.
Som en start på mødet får vi en opdatering fra Miljø- og Ligestillingsministeriet vedrørende anvendelsen af finanslovspuljen til cirkulær økonomi, herunder reparation og levetidsforlængelse, hvorefter Miljøstyrelsen giver et indblik i processen for udarbejdelsen af den kommende nationale affaldshåndteringsplan.