Hvornår 13. marts 2014
kl. 16:30 - 19:30
Hvor
Møde

Møde 13. marts 2014

Som forvarslet indkaldes hermed til møde i Teknisk Råd. Mødet afholdes i ”Kunstforeningen”, Gammel Strand 48, København K, torsdag den 13. marts 2014, kl. 16.30-19.30, med efterfølgende middag på nærliggende restaurant.

Mødets tema er:

”Offentligt-private-samarbejdsmodeller – muligheder og udfordringer ”

Offentligt-private-modeller har været tema for Teknisk Råd i 2013, og Teknisk Råd fik præsenteret og diskuterede forarbejdet til Miljøstyrelsens juraprojekt om offentligt-privat samarbejde under fyrtårnsprojektet om etablering af større centrale sorteringsanlæg. Dette videnprojekt forventes offentliggjort i marts, og resultaterne vil derfor blive fremlagt til diskussion på mødet. DAKOFA etablerede desuden en task force for OPS efter mødet i Teknisk Råd i foråret 2013. Task forcen har holdt et møde inden igangsættelsen af fyrtårnsprojektet som input til juravidenprojektet.

På seneste møde besluttede Teknisk Råd, at samarbejdsmodeller fortsat skulle være et fokusområde for nærværende møde og der vil derfor på baggrund af videnprojektet, som har identificeret en række væsentlige knaster, bliver lagt op til diskussion af vigtigheden og behovet for evt. regulering af disse.

På DAKOFAs konferencer om implementeringen af ressourcestrategien er samarbejde på tværs af kommuner samt samarbejde mellem offentlige og private aktører blevet fremhævet som en væsentlig forudsætning for implementering af ressourceplanens mål og ønskede effekter, både for de såkaldte tørre og våde fraktioner. Dermed bliver Nye politiske mål og rammebetingelser i lyset af Offenlige-private-samarbejdsmodeller et tema for dette møde.

Endelig vil temaet om samarbejdsmodeller ligeledes evt. vise sig at være relevant i lyset af den kommende modernisering af forbrændingssektoren. Såfremt det kommende lovforslag herom er offentliggjort inden nærværende møde i Teknisk Råd vil forslaget blive præsenteret og diskuteret i lyset af kommende samarbejder på tværs af den offentlige og private sektor.