Møde 09. marts 2010
Tirsdag d. 9. marts 2010, kl. 16.15 – 19.00
med efterfølgende middag i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København V.
Mødet afholdes som en videreførelse af drøftelserne på seneste Teknisk Råds-møde om en samlet strategi for affaldssektoren, denne gang med fokus på affaldsteknologisk innovation. Deltagerne inviteres således til – på baggrund af korte oplæg – at workshoppe om mulighederne for at etablere partnerskaber til løsning af påtrængende affaldsteknologiske problemstillinger.
Baggrunden herfor er, at både regeringens udkast til miljøteknologisk handlingsplan og til affaldsstrategiens del 2 fokuserer på affaldsteknologisk innovation, og der er sågar afsat – om end begrænsede – midler hertil. Tilsvarende rummer ’Grøn Vækst’ elementer vedr. bl.a. biogas, som er affaldsrelevante. EU overvejer klækkelige tilskud til CCS- og innovative VE-projekter, herunder affaldsrelevante bioenergi-projekter, og under alle omstændigheder synes der nu at være en vis anerkendelse af, at der skal ske noget på affaldsområdet. Samtidig har Regeringen nedsat et nyt Vækstforum, som bl.a. skal arbejde med ’grøn vækst – hen imod et fossilfrit samfund’ (med temamøde om ’Grøn Vækst’ 25.-26.02.10), ligesom der er etableret en fond til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse, for hvilken en bekendtgørelse er sendt i høring.
Dagsorden samt materiale fra mødet kan hentes i dokumentbiblioteket som PDF!