Hvornår 19. maj 2016
kl. 10:00 - 15:30
Hvor
Møde

Møde 19. maj 2016

DAKOFAs netværk for bygge- og anlægsaffald afholder møde d. 19. maj 2016, kl. 10-15.30 i DAKOFAs lokaler, B!NGs, Vesterbrogade 149, Bygning 8, 4. sal, 1620 København V.

På netværksmødet vil vi fortsætte diskussionerne om, hvordan vi kan sikre bedre kvalitet og sporbarhed i genanvendelsen. Som oplæg til diskussionen kommer RGS90 nye bæredygtighedschef Ebbe Naamansen (tidligere bæredygtighedschef på NORD) og fortæller om deres visioner for området. Der lægges op til dialog om, hvordan nedrivere, rådgivere, kommuner og affaldsbehandlere sammen kan sikre tilstrækkelig dokumentation og sporbarhed.

En af de vigtige strømme, som vi i diskussionerne omkring bygge- og anlægsaffaldet fra genbrugsstationerne allerede har haft fokus på, er ”de små nedrivninger – men de store mængder”. Vi hører ofte, at det er svært at sikre korrekt håndtering af disse nedrivninger, og at det er en udfordring, at der kravsmæssigt ikke skelnes mellem store og små nedrivninger. Kan vi i netværket komme med konkrete og operationelle forslag til håndtering af de mindre nedrivninger? Vi får gennem forskellige aktører et indblik i udfordringerne, og på det grundlag diskuterer vi, hvordan de mindre nedrivninger kan håndteres.

Endelig samler vi op på Miljøstyrelsens vejledende udtalelse om fortolkning af 10 m2 reglen.