Hvornår 06. september 2016
kl. 10:00 - 15:00
Hvor
Møde

Møde 06. september 2016

DAKOFAs netværk for bygge- og anlægsaffald afholder møde d. 6. september 2016, kl. 10-15.00 hos DAKOFA, Vesterbrogade 149, Bygning 8, 4. sal, 1620 København V.

Vi samler op på sidste mødes indlæg og diskussion af de udfordringer "de små nedrivninger - men store mængder" giver. Kan vi finde en konkret og acceptabel vej/løsning i krydsfeltet mellem ønsket om at genvinde værdifulde ressourcer og den økonomiske byrde, der med screening og kortlægning pålægges private boligejere?

Om eftermiddagen tager temperaturen på, hvor vi står i forhold til implementering af den cirkulære økonomi, når det drejer sig om bedre og mere genanvendelse af bygge- og anlægsaffald. Vi vil diskutere, hvordan de enkelte aktører kan bidrage til at fremme den cirkulære dagsorden og forhåbentlig kan vi sammen gøre det så konkret, at både nedrivere, myndigheder, affaldsbehandlere og andre får ideer med hjem, som kan implementeres i det daglige arbejde.

DAKOFA har med ekstern hjælp set på hvilke initiativer andre EU lande med succes har igangsat for at skabe mere og bedre genanvendelse af bygge- og anlægsaffald. Udvalgte resultater af det arbejde vil blive fremlagt til inspiration for netværkets arbejde og fremtidige indsats.

Endelig forlyder det, at PCB-grænseværdien kommer ud nu med en ny udgave af restproduktbekendtgørelsen (1414:2015). Hvis det sker vil vi også på netværksmødet se på, hvordan denne er implementeret, og hvilken effekt grænseværdien kan forventes at få

Tilmeld dig mødet her på siden

Programmet for mødet kan findes under "materialer" til højre her på siden.