Hvornår 02. december 2015
kl. 09:30 - 15:30
Hvor
Møde
DAKOFAs netværk for kommunale anliggender afholder møde d. 2. december 2015 kl. 09.30 – 15. 30, hos Odense Renovation A/S, Snapindvej 21, 5200 Odense V.

Dagsorden
1. Velkommen v. Karen Lübben, formand for netværket og v. Ole Fuglsang-Damgård, Odense Renovation

2. Affaldsgebyrerne – erfaringer og muligheder

Indledende bordrunde, hvor hver deltager har 3. min. til at præsentere kommunens gebyrsystem (med ydelserne og erfaringerne) og med fokus på ét problem og én succes. Se næste side og underpunkterne som evt. inspiration. Herefter søges diskussionen struktureret i tre underemner:

2a. Priser og ydelser til husholdninger
Hvordan stykkes gebyrerne sammen, og hvordan synliggøres delgebyrerne i relation til de ordninger og services, som tilbydes? Hvad betyder de nye affaldsplaner og -ordninger for gebyrerne? Hvad er evt. erfaringer med særgebyrer for ekstra services eller for evt. strafgebyr for fx manglende rengøring eller manglende sortering? Hvordan håndteres nedgravede beholdere og etageboliger mht. gebyrberegningerne? Hvad er erfaringer med IT-redskaberne?

2b. Effekter og holdninger vedr. husholdninger
Kan gebyrerne motivere til mere og bedre sortering – og i givet fald hvordan? Hvordan kan nye ordninger bedst implementeres økonomisk? Hvordan afvejes service, økonomi og miljø – har brugerundersøgelser indflydelse på valg og disse resulterende gebyrer?

2c. Priser og ydelser til erhverv
Som under 2a. Gebyrer for dagrenovation/restaffald generelt, for kildesorteret affald fra blandet bolig-erhverv og for brug af genbrugsstationer. Hvordan håndteres overgang til private renovatører, når evt. kommunal indsamling af organisk dagrenovation i erhverv stopper pr 1/1-16? Hvordan håndteres og opkræves ved erhverv i ejendomme med blandet bolig-erhverv? Hvordan virker CVR-opkrævningerne og IT-redskaberne?

Let frokost

3. Input søges til mulige emner og temaer for netværkets møder og evt. seminarer i 2016
Send meget gerne emne-forslag til DAKOFAs sekretariat v. mc@dakofa.dk inden mødet, helst senest den 16. november. Hvem har lyst at være med til at udarbejde konkrete setups for en mødedag?

4. Insourcing og outsourcing af kommunernes affaldsindsamling? (indledende korte oplæg ved fx Odense og Halsnæs - tbc)
Hvem har planer om ændringer og hvorfor? Hvad er erfaringerne og faldgruberne ved ændringer mellem inhouse/udbud - herunder anvendelse af evt. kontroludbud og mht. arbejdsmiljøansvaret?

5. Udbud med krav om el- og/eller gasdrevne renovationsbiler (indledende kort oplæg v. Vejle)
Hvornår og hvordan skal indsamlingen blive mere CO2-neutral? Hvad er omkostninger og effekt?

6. Eventuelt

Tilmelding bedes foretaget senest den 27. november 2015 på DAKOFAs.

Venlig hilsen Morten Carlsbæk & Inge Werther

Mulig inspiration og information vedr. punkt 2:
Miljøstyrelsens ”Kortlægning af gebyrstrukturer på affaldsområdet og analyser af gebyrer, der understøtter ressourcestrategiens mål om mere genanvendelse” fra 2015 (se her – se især siderne 11, 15, 16 og 22).
DAKOFAs nyhed om rapporten kan findes her.

Vejledende udtalelser fra Miljøstyrelsen/Energistyrelsen om affaldsgebyrer kan findes her.

Anden information fra Miljøstyrelsen/Energistyrelsen om affaldsgebyrer findes her.

Mulig inspiration og information vedr. punkt 5:
Præsentationerne fra Det Økologisk Råds konference ”Biogas - Lettere klimabelastning fra tung transport” den 16. april 2015, bl.a.:
Oplæg af Jens Purup, enhedschef, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune
>> Fra tegnebrædtet til gaden
Oplæg af René Larsen, afdelingsdirektør, City Container CPH A/S
>> Gasbilen i praksis
Oplæg af Kim Røgen, chefkonsulent, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune
>> Hvad koster det – Pris i forhold til de traditionelle drivmidler
Oplæg af Tore Harritshøj, adm. dir., E.ON Danmark
>> Bionaturgas på gassens vej til tankstationen
Oplæg af Jeppe Bjerg, senioranalytiker, Energinet.dk
>> Bionaturgas på certifikater til transport
Oplæg af Per Darger, Trafikstyrelsen
>> De danske rammebetingelser for gas til transport