Virksomheders bæredygtighedsrapportering – Hvad er CSRD?

Hvornår Start: kl.
Slut: kl.
Hvor
Online via ZOOM/Youtube
Deltagergebyr
Framelding Tilmelding er bindende efter
NB

Tilmelding er bindende fra og med 8 dage inden arrangementets afholdelse. DAKOFA forbeholder sig ret til at aflyse med samme varsel uden ansvar for eventuelle følgeomkostninger for de på dette tidspunkt tilmeldte.

Webinar

Virksomheders bæredygtighedsrapportering – Hvad er CSRD?

EU har vedtaget, at store virksomheder og børsnoterede SMV'er skal rapportere om bæredygtighed. Reglerne trådte i kraft den 5. januar 2023, og de første virksomheder skal anvende de nye regler i regnskabsåret 2024, for rapporter offentliggjort i 2025.

OBS:

Her er link til ESRS Disclosure Requirements dokumenterne:
The first set of ESRS - the journey from PTF to delegated act (adopted on 31 July 2023) - EFRAG

Og link til erhvervsstyrelsens CSRD hjemmeside:
ESG – Hvad er det, og hvordan kommer du i gang? | Virksomhedsguiden

__________________________________________________

Direktivet hedder Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) eller bæredygtighedsdirektivet på dansk.

De nye regler vil sikre, at investorer og andre interessenter har adgang til den information, de har brug for til at kunne vurdere virksomhedernes indvirkning på mennesker og miljø, og for investorer til at vurdere finansielle risici og muligheder, der opstår som følge af klimaændringer og andre bæredygtighedsspørgsmål.

Bæredygtighedsdirektivet får betydelig indflydelse – både for forsyningsselskaber og genanvendelsesvirksomheder – da direktivet stiller eksplicitte krav om bæredygtighedsrapportering. Virksomhederne skal rapportere i henhold til European Sustainability Reporting Standards (ESRS). Standarderne er udviklet af EFRAG, tidligere kendt som European Financial Reporting Advisory Group, et uafhængigt organ, der samler forskellige interessenter. ESRS blev offentliggjort den 22. december 2023 i form af en delegeret forordning.

Formålet med webinaret er at præsentere Dakofa’s medlemmer for kravene i direktivet og præsentere forslag til, hvorledes man som et forsyningsselskab eller genanvendelsesvirksomhed kan imødekomme dem.

CSRD sætter nye rammer for- og stiller krav til rapportering om ESG (Environment, Social, Governance). Cirkulær omstilling er blandt de vigtigste nøgler i den grønne omstilling. Dakofa´s medlemmer har bedre forudsætninger end de fleste til at bruge bæredygtighedsrapportering som afsæt til deres strategiarbejde og til større bevidsthed om bæredygtige valg.

Selvom man som virksomhed ikke er omfattet af direktivet i første omgang, er der mange gode grunde til at begynde at beskæftige sig med bæredygtighedsrapportering (CSRD) allerede nu. Faktisk kan man som virksomhed fra i år blive bedt om at levere CSRD data til virksomheder i ens forsyningskæde.

Vi vil give jer en indflyvning til kravene i det nye direktiv.

Program

10:00 - 10:10
Velkommen og (kort) introduktion

Mette Skovgaard og Annette Braunstein, Dakofa

10:10 - 10:25
Hvad er CSRD og hvordan adskiller det sig fra nuværende ESG-rapportering?

v/ Søren Hinge-Christensen, COWI

10:25 - 10:45
Hvordan griber man det an, så CSRD bliver værdiskabende i forhold til den cirkulære omstilling?

v/ Søren Hinge-Christensen, COWI

10:45 - 11:00
Særlige forhold for Dakofas medlemmer: et konkret eksempel på hvorfor CSRD er vigtigt i værdikæden for en medlemsvirksomhed

v/ Søren Hinge-Christensen, COWI

11:00 - 11:15
Spørgsmål
11:15 - 11:15
Afslutning og tak for i dag

Relaterede arrangementer