Vesterbrogade 149, bygning 8, 4. sal
1620 København V
Tilmelding er bindende fra og med 8 dage inden arrangementets afholdelse. DAKOFA forbeholder sig ret til at aflyse med samme varsel uden ansvar for eventuelle følgeomkostninger for de på dette tidspunkt tilmeldte.
Selektiv nedrivning - en forudsætning for cirkulært byggeri
Byggeriet tegner sig for langt størstedelen af ressourceforbruget og en stor del af CO2-udledningen i Danmark. Byggeriet er samtidig, ifølge Ellen MacArthur Fundation, en af de sektorer i Danmark, der har det største potentiale for omstilling til en mere cirkulær økonomi. Det cirkulære byggeri er derfor en mulig løsning på flere problemstillinger.
For at byggeriet kan blive cirkulært, er det nødvendigt, at byggematerialerne kommer ud af de udtjente bygninger på en sådan måde, at de kan bruges igen i nyt byggeri. Den selektive nedrivning er derfor en forudsætning for det cirkulære byggeri. Den selektive nedrivning er desuden en forudsætning for, at så mange miljøskadelige stoffer som muligt udtages af kredsløbet.
På dette seminar vil vi dykke ned i, hvordan den selektive nedrivning kan sættes i system gennem et nyligt afrapporteret projekt i regi af Miljøstyrelsen. Vi vil desuden se bag om forudsætningerne for den selektive nedrivning, for hvad er fordele og ulemper for miljø og (samfunds-)økonomi? Samtidig med klima- og økonomianalyserne af den selektive nedrivning er der udarbejdet et forslag til en uddannelsesordning for planlæggere af selektive nedrivninger, som vi også kigger nærmere på.
Endelig vil vi på seminaret sætte fokus på, hvordan fremtidens selektive nedrivning ser ud set fra nedriverens førerhus.
Seminaret afsluttes med let frokost fra 12.30-13.00.
Se nyhed om de fem rapporter her
Efter seminaret afholder DAKOFAs netværk for bygge- og anlægsaffald møde i samme lokaler. Her vil emnet blive diskuteret yderligere. Læs mere og tilmeld dig netværksmødet her.