Vesterbrogade 149
1620 København
- Fysisk pris medlemmer, ekskl. moms
- - 1.500,00 DKK
- Fysisk pris ikke-medlemmer ekskl. moms
- - 5.660,00 DKK
Tilmelding er bindende fra og med 8 dage inden arrangementets afholdelse. DAKOFA forbeholder sig ret til at aflyse med samme varsel uden ansvar for eventuelle følgeomkostninger for de på dette tidspunkt tilmeldte.
Kampen om plast og emballage – hvad er problemerne, hvordan løser vi dem, og hvorfor er kildesortering så vigtig?
Den globale plastproduktion er steget fra 2 millioner ton (Mt) i 1950 til 475 Mt i 2022, og OECD forventer, at denne mængde vil stige til 1.200 Mt i 2060. Der kan være miljømæssige og sundhedsmæssige risici i hele plastens værdikæde, fra produktion, arbejdsmiljø, forbrug og til det bliver til affald. Et forhold, der har været mindre opmærksomhed om, er at der kan være mere end 16.000 forskellige kemikalier i plast. Det er nogle af de emner, der har været drøftet i forhandlingerne om FNs globale plastaftale.
EU’s affaldsdirektiv stiller krav til særskilt indsamling af affald, hvis det er nødvendigt for at sikre genbrug, genanvendelse og anden nyttiggørelse. Med den politiske aftalte, Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi fra juni 2020, var der enighed om, at en øget og mere strømlinet affaldssortering skal indføres på en måde, hvor omkostningerne ikke øges, og hvor EU-mål for genanvendelse efterleves omkostningseffektivt. Aftalen betød blandt andet, at alle landets kommuner skulle indsamle plastaffald husstandsnært (med hensyn til bl.a. boligtyper) samt at vi fik nationalt strømlinede sorteringskriterier (og husholdningslignende erhvervsaffald) og nationale affaldspiktogrammer.
EU's emballagedirektiv fra 2018 stiller krav om, at medlemsstaterne senest den 31. december 2024 etablerer ordninger for udvidet producentansvar for al emballage i overensstemmelse med artikel 8 og 8a i EU's affaldsdirektiv. Desuden indeholder direktivet og klimaplanen fra 2020 en række mål for genanvendelse i 2025. I august 2022 kom den politiske aftale om Udvidet producentansvar for emballage og engangsplastprodukter, hvor formålet er at fremme en cirkulær økonomi, hvor:
- der ikke bruges unødvendig emballage
- der i højere grad gøres brug af genbrugsemballager
- der sker en reel genanvendelse af emballageaffald
- der bruges genanvendte materialer til fremstilling af nye emballager
- det er markant dyrere at bruge miljøbelastende emballager ift. miljøvenlige emballager
- løsningerne er omkostningseffektive.
Det udvidede producentansvar for emballage er sat til at starte den 1. oktober 2025. Siden kollektivordningerne offentliggjorde deres gebyrer for at håndtere emballageaffald for producenterne, har der været mange spørgsmål om størrelsen af gebyrerne og hvordan kommunerne beregner deres gebyr for indsamling, administration og information. Miljø- og ligestillingsministeriet har derfor udsendt en pressemeddelelse og sendt en revideret emballagebekendtgørelse i høring, som sigter på at sænke de gebyrer, virksomhederne skal betale for håndtering af emballageaffald.
Fremover må det forventes, at der vil være stor efterspørgsel på teknologier, der reelt kan genanvende plast effektivt. 40 pct. af vores plastaffald stammer fra føde- og drikkevarer. Et nyt, dansk-ledet samarbejde, CRISP, skal vise, at plast fra brugt fødevareemballage kan sorteres, oprenses og genanvendes til ny emballage i fødevarekvalitet.
Hver dag spiser danskerne omkring 360.000 takeaway-måltider. I forbindelse med finanslov 2025, blev det aftalt at oprette et partnerskab mellem Miljø- og ligestillingsministeriet og relevante interessenter, som blandt andet skal identificere udfordringer og anvise konkrete muligheder for at indføre pant- og retursystemer for fx plastkopper mv. som i projektet ”REUSEABLE” i Aarhus Kommune.
Deltag i konferencen den 22. oktober 2025 og lyt, bidrag og bliv opdateret på de mest aktuelle facetter af plast- og emballageføljetonen.
Dakofa afholder årets generalforsamling på samme matrikel fra kl. 15.00.
Program
Morgenkaffe og registrering
Velkomst og introduktion
Ole Morten Petersen, Dakofa
Hvor er vi med den globale plastaftale?
Sidsel Bjøl, Miljø- og Ligestillingsministeriet
Plast og dens effekter på miljø og sundhed
Nanna Bloch Hartmann, DTU Sustain
Pause
Producentansvar for emballage - hvor er vi?
Iben Kinch Sohn, DI
Frokost
Genanvendelse af fødevareplast til fødevareplast (CRISP)
Sofie Kastbjerg, Teknologisk Institut
Hvorfor skal vi kildesortere?
Anders Damgaard, DTU Sustain
Pause
Sekretariat for partnerskab for takeaway-emballage
Bjørn Bauer, NORION Consult
Afslutning og afrunding
Ole Morten Petersen, Dakofa