Byggevareforordningen: hvordan kan den fremme den cirkulære omstilling i byggebranchen?

Hvornår - kl. -
Hvor
Dakofas lokaler og Zoom/Youtube
Vesterbrogade 149, Bygn. D, 4. sal
1620 København V
Deltagergebyr
Pris medlemmer, ekskl. moms
- 800,00 DKK
Pris Bygherreforeningens medlemmer, ekskl. moms
- 800,00 DKK
Pris ikke-medlemmer, ekskl. moms
- 2.925,00 DKK
Pris studerende ekskl. moms
- 800,00 DKK
Tilmeldingsfrist 16. september 2025
Framelding Tilmelding er bindende efter 09. september 2025
NB

Tilmelding er bindende fra og med 8 dage inden arrangementets afholdelse. DAKOFA forbeholder sig ret til at aflyse med samme varsel uden ansvar for eventuelle følgeomkostninger for de på dette tidspunkt tilmeldte.

Hybrid-seminar

Byggevareforordningen: hvordan kan den fremme den cirkulære omstilling i byggebranchen?

Den nye byggevareforordning trådte i kraft den 7. januar 2025 og vil få fuld anvendelse frem mod 8. januar 20261. Forordningen fastlægger harmoniserede EU-regler for byggevarer. Hensigten er, at den skal fremme byggevarers frie bevægelighed på markedet, reducere den administrative byrde (gennem digitale løsninger) og sikre, at byggevarer er i overensstemmelse med principperne for cirkulær økonomi og nye byggeteknologier.

Forordningen skal lette vedtagelsen af nye standarder og hvis standardiseringsprocessen trækker for meget ud, så kan Kommissionen – under visse betingelser – selv vedtage harmoniserede tekniske specifikationer i gennemførelsesretsakter.

Desuden fastlægger forordningen et digitalt pas-system for byggevarer, svarende til det foreslåede i forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter. For at brugere af byggevarer kan træffe informerede valg, skal de være tilstrækkeligt oplyst om produkternes miljømæssige ydeevne, deres overensstemmelse med miljøkrav og graden af opfyldelse af producentens miljøforpligtelser.

For at fremme anvendelsen af bæredygtige byggevarer, er der vedtaget et nyt krav om at medlemsstaternes offentlige indkøbspraksis skal overholde obligatoriske minimumskrav til miljømæssig bæredygtighed for byggevarer, som vil blive fastlagt i delegerede retsakter.

På dette seminar, der afholdes i samarbejde med Bygherreforeningen, ser vi på indholdet af den nye forordning og hvilken betydning den vil få for den cirkulære omstilling af byggebranchen.

Europa-Kommissionen holdt en konference om den nye byggevareforordning den 30. oktober 2024, hvor det er muligt at se præsentationer og et livestream.

Program med forbehold for enkelte ændringer.

Program

PROGRAM
12:30 - 12:45
Velkomst og introduktion

Mette Skovgaard, Dakofa og Graves Simonsen, Bygherreforeningen

12:45 - 13:20
Den nye byggevareforordning

Johan Vestergaard Paulsen, Social- og Boligstyrelsen

13:20 - 13:50
Standardisering under byggevareforordningen – hvilke standarder skal udvikles og hvornår?

Charlotte Vartou Forsingdal, Dansk Standard

13:50 - 14:10
Pause
14:10 - 14:30
Hvordan kan byggevareforordningen bidrage til en cirkulær omstilling af byggebranchen i Danmark?

Jakob Thaysen Rørbech, DI Byggeri

14:30 - 14:50
Hvordan forbereder producenterne sig på forordningen?

Dansk Erhverv

14:50 - 15:10
Hvad betyder forordningen for genbrug og genanvendelse af byggevarer?

Claus Juul Nielsen, Gamle Mursten

15:10 - 15:30
Grønne offentlige indkøb af byggevarer

tbc

15:30 - 15:30
Afrunding og tak for i dag

Relaterede arrangementer