30. januar 2017

Vil din organisation/virksomhed være vært for en event hos DAKOFA på Folkemødet 2017?

DAKOFA er igen i år med på Folkemødet på Bornholm med det eneste affalds- og ressourcetelt på pladsen.

DAKOFAs formål med at være tilstede på Folkemødet er at stille skarpt og øge opmærksomheden overfor affald og ressourcer i Danmark samt at agere udstillingsvindue for sektorens innovative tiltag, reflekterende debatter og syn på, hvordan vi kan sikre en fremdrift i sektoren. Det gør vi ved at lægge telt til, at en række organisationer og virksomheder kan afholde events, der sætter fokus på emner indenfor affalds- og ressourcesektoren.

Vi har stadig ledige pladser i vores eventkalender, så hvis jeres virksomhed eller organisation har gode ideer til en debat, en workshop, show-and-tell eller en helt anden aktivitet, vil vi rigtig gerne høre fra jer. Dog skal vi pointere, at arrangementerne ikke må have til hensigt at promovere produkter, enkeltvirksomheder eller andet kommercielt sigte. Der skal således være tale om arrangementer af mere almen karakter og med et alment sigte.

Kontakt sekretariatet for nærmere information.
Deadline for tilmelding af en event er den 31. marts 2017.

Relaterede nyheder