Viden Djurs får midler til 4 bæredygtighedsprojekter

Et af disse er "effektiv affaldssortering", som gerne skulle kaste lys over udfordringer og fejlsorteringer på de Djurslandske uddannelsesinstitutioner.

Viden Djurs, som er en uddannelsesportal på Djursland, har fået midler til fire bæredygtighedsprojekter på i alt 135.000 kr. fra Youth Climate Action Fund. Projekterne tager form i løbet af sommeren og efteråret. Det fremgår af en pressemeddelelse udsendt af Viden Djurs.

Tildelingen af midlerne er sket igennem Norddjurs Kommune, som har søgt Bloomberg Philantropies om penge fra deres klimaindsats Youth Climate Action Fund, der hjælper unge mellem 15 og 24 år i hele verden med at realisere deres klimaprojekter.

Effektiv affaldssortering
Et af de fire projekter er ”Effektiv affaldssortering”, hvor Viden Djurs får hjælp af elevrådet på VID Erhvervsuddannelser til at gå affaldssortering efter i sømmene. Siden august 2023 har masn på hele Viden Djurs affaldssorteret, og projektet skal være med til at skabe et overblik over udfordringerne og den fejlsortering, som unægteligt sker.

Eleverne skal efter undersøgelsen arbejde med ung-til-ung formidling, som skal forsøge at løse problemerne. Det vil sige, at de skal forholde sig til målgruppen, hvilke virkemidler passer og hvor meget løftet pegefinger skal der til.

Du kan læse mere om Viden Djurs og de fire finansierede projekter ved at trykke hér.

Relaterede nyheder