Vejledninger om sortering og indsamling af husholdningsaffald i høring
De nye vejledninger, som er udsendt af Miljøstyrelsen, indeholder henholdsvis retningslinjer for sorteringskriterier af de husstandsindsamlede fraktioner samt retningslinjer for, hvordan kommunerne kan indrette deres indsamlingsordninger. Vejledningerne forventes endelig offentliggjort senest den 1. december 2020.
Formålet med vejledningerne er:
- at fortolke de af affaldsbekendtgørelsen fremsatte krav om henteordninger, særskilt indsamling og sortering af udvalgte husstandsindsamlede fraktioner fra borgere og husholdningslignende affald fra erhverv
- at give kommuner og affaldsselskaber et solidt fagligt grundlag for implementeringen af ovennævnte krav.
Udkast til vejledningerne er udarbejdet med inddragelse af en følgegruppe bestående af repræsentanter fra KL, Affalds- og Ressourceindustrien, Genvindingsindustrien, Landbrug og Fødevarer, Dansk Industri, Dansk Erhverv, Dansk Affaldsforening, DAKOFA, Plastindustrien, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Transport og Logistik og Energistyrelsen. Derudover har en række kommuner, affaldsselskaber og sorterings- og oparbejdningsvirksomheder været inddraget i udarbejdelsen af vejledningen for sorteringskriterier og det øvrige faglige grundlag for indsamlingsordningerne.
Høringssvar skal senest den 1. oktober 2020 kl. 12 sendes elektronisk til Miljøstyrelsen, Cirkulær Økonomi & Affald, på mailadresse mst@mst.dk cc. joaff@mst.dk, med angivelse af journalnummer 2020-42786.
Du kan læse vejledningerne ved at trykke hér.