Veje til Biobaseret Byggeri

I projektet, Veje til biobaseret byggeri, undersøges det, hvordan biobaserede byggematerialer kan vinde indpas i byggerier i Danmark. Indsatsen skal se nærmere på, hvordan biogene materialer kan blive dyrket for at få en større kommerciel udbredelse og anvendelse for at nedbringe byggeriets klimaaftryk. Det er materialer, som man før i tiden har brugt til at bygge med.

I det konventionelle byggeri (fx betonelementer og mineraluldsisolering) vil størstedelen af CO₂-udledningen ske i forbindelse med udvinding og forarbejdning af råstoffer til byggevarerne (Fase A1-A3 i livscyklusvurderinger). For det biobaserede byggeri (fx trækassetter og træfiberisolering) er der et nettooptag af CO₂ i forbindelse med udvinding og forarbejdning af byggevarerne til byggeriet, hvilket skyldes de biobaserede materialers CO₂-optag under vækstperioden. Ved endt levetid (Fase C4+C4) vil byggevaren typisk blive sendt til forbrænding, hvorved den indlejrede CO₂ vil blive frigivet.

Gennem aktørinddragelse er det blevet tydeligt, at der er stærke interesser for at begynde at arbejde med hamp, halm og græs. Kort om de tre afgrøder:

• Halm er en sidestrøm fra kornproduktion og derfor er der en eksisterende værdikæde, hvor en sidestrøm let kan føres til byggeriet. Der er erfaring med halmbyggeri og produkter, som fx EcoCocons elementbyggeri.
• Kløvergræs kan optage store mængder CO₂ per areal, og afgrøden er god for biodiversiteten, da der er plads til flere forskellige arter. Teknologien til bioraffinering af græs med fibre er moden og afgrøden bruges også til isoleringsmateriale (Belgien).
• Hamp kan anvendes i rotation med andre afgrøder og den er god for bl.a. biodiversitet. Der er modenhed med produkter i andre lande, fx hempcrete, og det bliver efterspurgt i byggeriet.

Helt overordnet konkluderes det, at potentialet for at anvende tilgængelige danske biogene ressourcer til byggematerialer er stort, særligt for halm, græs og hamp som isoleringsmateriale.

For at komme i gang og op i skala bør der etableres en eller flere partnerskabsgrupper med fokus på ansvarlig brug af biomasse for at kanalisere biomassen derhen, hvor den giver størst lagring i længst mulig tid. Byggeriet er en effektiv ”teknologi” til dette, men det kræver et samarbejde, hvor råvareleverandører sikres en forretningsmodel, hvor de kan afsætte deres råvarer til en producent. I Holland har man skabt koalitionen Building Balance, som arbejder på tværs af sektorerne, og skaber markedspotentiale for at afsætte løsninger til byggeriet.

Projektet peger på, at der er interesse fra lokale aktører i tre dele af Danmark til at starte en råvareproduktion til byggematerialer:

• Vestdanmark: her kunne det være hensigtsmæssigt at udtage halm fra marken og anvende det til isolering, plader og moduler.
• På Skive-egnen er der forsøg i gang med bioraffinering for at erstatte importeret soja til dyrefodder. Her er der mulighed for at omlægge arealer til fx kløvergræs.
• På Lolland-Falster har Guldborgsund Kommune valgt at satse på hamp som afgrøde, da den fungerer godt i rotation med bl.a. sukkerroer, som der er tradition for at dyrke der.

Projektets første fase er gennemført af eksperter og brancheaktører fra Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Aalborg Universitet, Det Kongelige Akademis Arkitektskole, Smith Innovation, Artelia rådgivende ingeniører og JAJA Architects. Realdania har støttet projektet. Den anden fase vil inkludere eksempelbyggerier af både nybyggeri og renovering af eksisterende bygninger, som skal vise, hvordan de biogene byggematerialer kan bruges i praksis.

Læs mere
Der er udgivet flere publikationer som en del af projektet, bl.a.:
Realdania, sept. 2024, Jagten på det biobaserede produktionsapparat – At finde nålen i høstakken.
Realdania, sept. 2024, Potentiale ved produktion af biobaserede byggematerialer i Danmark.
Realdania, sept. 2024, Inspirationskatalog for Biobaserede Konstruktioner.
Den interaktive materialepyramide: https://materialepyramiden.dk/.