Udfordringer med at nå Emballageforordningens mål
Data fra Independent Commodity Intelligence Services (ICIS) viser, at der i 2022 i Europa blev anvendt 1.070.000 ton PET i bakker, men at kun 300.000 ton blev indsamlet til genanvendelse, svarende til 28 pct. Data er begrænsede, da kun få lande, såsom Frankrig, Belgien og Portugal, har data om indsamlede bakker. Indtil 2024 blev PET-bakker i mange EU-lande betragtet som ikke-genanvendelige.
Emballageforordningen kræver, at alle emballager, der bringes i omsætning er genanvendelige (artikel 6). Fra 1. januar 2030 defineres dette ved, at minimum 70 pct. af emballagen skal være genanvendelig. Kravet strammes til 80 pct. i 2035. Senest den 1. januar 2028 skal Kommissionen vedtage kriterier for design til genanvendelse og hvordan der foretages præstationsvurdering af genanvendelighed.
For at minimere omkostninger til emballage forsøger mange producenter at gøre emballagerne lettere og tyndere, hvilket ofte betyder, at man skal bruge bakker af flerlagsplast, som også p.t. er svære at sortere og genanvende, fordi de forskellige lag helst skal adskilles for at opnå en høj kvalitet af genanvendelsen. Flerlagsplast bruger ofte et lag polyethylen (PE) og ethylen vinyl alkohol (EVOH), som kan misfarve den genanvendte plast.
Emballageforordningen stiller desuden krav om, at bakker af PET til kontaktfølsomme anvendelser (artikel 7, stk. 1), såsom fødevarer, skal indeholde minimum 30 pct. genanvendt indhold fra 1. januar 2030. Senest den 31. december 2026 fastlægger Europa-Kommissionen metoden til beregning af andelen af genanvendt indhold.
For at emballageproducenterne kan nå i mål med dette krav, skal der skal træffes investeringsbeslutninger i hele værdikæden – fra indsamling og sortering til delaminering, affarvning og kemisk genanvendelse – men uklarheder om de specifikke krav og beregningsmetoder kan forsinke eller forhindre sådanne beslutninger.
Det europæiske marked for genanvendt PET er presset i øjeblikket. Selvom mange producenter gerne vil bruge mere genanvendt plast, så er deres fokus på omkostninger. Recycling Magazine skriver, at med mere end fire år til at nå 30 pct.-målet, så mærker producenterne endnu ikke behovet for at bruge mere genanvendt plast i deres emballager og desuden er prisen på ny PET lavere og af mere konsistent kvalitet.
Efterspørgslen forventes at stige frem mod 2030, når flere producenter bliver opmærksomme på kravene i forordningen og de sanktioner, de kan blive mødt med ved manglende opfyldelse. Det er medlemsstaterne, der senest den 12. februar 2027 skal fastsætte regler om sanktioner og de skal ”være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning” (artikel 68) til bl.a. at fremme brugen af genanvendt materiale.
På Petcores thermoforms konference i maj, var der bekymring blandt europæiske genanvendere om, at genanvendt materiale fra lande uden for EU tæller med i opfyldelsen af målene for genanvendt indhold, da de frygter, at billigere R-PET-import vil strømme til Europa og underbyde EU-baserede aktører, som har højere omkostninger til råmaterialer, energi og arbejdskraft.
