Tyskland leder efter nye løsninger på at udvide biogasproduktionen
Tyskland er langt fremme og står i dag i alt for ca. halvdelen af biogasproduktion i EU svarende til 329 PJ (i 2015 - de nyeste EU tal). Udbygningen af tyske biogasanlæg hænger i høj grad sammen med tilhørende støtteordninger gennem de sidste årtier, der gjorde etablering af biogasanlæg til økonomisk attraktive investeringer, men dette stoppede imidlertid brat i 2014. Nyt bachelorprojekt fra RUC beskriver dette nærmere.
Fra 1. generations til 2. generations input
Tyskland er nu i gang med en omlægning til mere madaffald og gylle som input til biogasanlæggene i stedet for majs og andre energiafgrøder, som biogasproduktionen i mange år har været baseret på. I dag gives der kun økonomisk støtte til gylle og madaffald, ifølge German Biogas Association. Der er dog stadig udfordringer med at helt at nedskalere produktionen af energiafgrøder til biogasanlæg på grund af det store biogasudbytte, da en mindre mængde energiafgrøder blandet med gylle er med til at gøre de tyske biogasanlæg mere rentable.
Den faste afregningspris har siden år 2000 ligget højt på omkring 0,22 EUR/kWh. Brugen af servicesektorens køkken- og madaffald udgjorde det første opsving af biogasanlæg, men konkurrencen om dette affald steg, og anlæggene endte derfor med at køre på halv kraft efter kort tid. I årene 2003-4 tilskyndes dyrkningen af energiafgrøder og især majs gennem en særlig bonus på op til 0,07 EUR/kWh. Antallet af biogasanlæg steg fra 1 050 i 2000 til 8 856 i 2015 med en 2015-produktion på i alt 329 PJ. Til sammenligning producerede Danmark 6,3 PJ biogas i 2015.
Den økonomiske model for vedvarende energi
Den tyske Lov om Vedvarende Energi (Erneuerbar Energien Gesetz, EEG) blev vedtaget i år 2000 for at få mere el fra vedvarende energi. Samme år opdaterede de “feed-in tariffen” fra det tidligere EEG (Stromeinspeisegesetz, 1990) til en betalingsaftale, der sikrer biogasproducenten en pris pr. kWh sendt ud i elnettet, som er højere end markedsprisen i en 20-årig periode (dækker driftsomkostninger samt et ekstra tillæg som sænkes eller hæves alt efter markedspris). Den har været brugt til producenter af solcelleenergi og vindmøllefarme, men for biogas-energi har den været særdeles fordelagtig. Andelen af vedvarende energi produceret i Tyskland i alt er siden 1990 steget fra 3,6 % til 30 % i 2015.
Ændret indstilling til energiafgrøder
Raterne for støtteordningen faldt drastisk i 2014 ved den årlige fastsættelse af nye støtteaftaler af flere årsager. Store områder af majs var opstået på grund af efterspørgsel, at det begyndte at blive kritiseret af borgerne. Biodiversitetsrige græsområder begyndte også at være under pres, og desuden voksede spørgsmålet om, hvorvidt brugen af disse energiafgrøder var bæredygtigt. Nye rater hæmmede udbygningen nye biogasanlæg med en kapacitet på over 100 MW, mens støtten til mindre anlæg primært baseret på gylle var uændret for at prioritere brugen af gylle til biogas frem for energiafgrøder. En anden grund var også, at de økonomiske udgifter til støtten til el produceret af vind og sol var faldende over tid, højst sandsynligt på grund af et stigende marked, hvor udgifterne til biogas forblev den samme. Mange biogasanlæg har siden 2014 været under økonomisk pres, og nogle har været nødt til at lukke.
Referencer
Nyheden baserer sig på hovedkonklusionerne fra bachelor-projektet ”Sustainable expansion of biogas from secondary inputs in the European Union” af Anine Selander og Sebastian Peczek fra Roskilde Universitet, juni 2019. Projektet kan findes her.
Læs det europæiske overblik i artiklen “Biogas: Developments and perspectives in Europe” af Nicolae Scarlat m.fl., udgivet i tidsskriftet Renewable Energy, 129, 457-472. Artiklen kan hentes her.
Læs også DAKOFAs nyhed ”Biogasproduktionen fordoblet i Danmark på 3 år” fra 30. november 2018 som giver sammenlignende tal her.