Tøjproduktion og forbrug – inden for de planetære grænser

Zero Waste Europe (ZWE), der er en europæisk lobby-organisation, udforsker tre nøgleområder for intervention, som regeringer og beslutningstagere bør overveje i deres bestræbelser på at bringe tekstilsektoren tilbage i harmoni med de planetærer grænser.

1. Lovgivningsmæssige grænser: Under dette afsnit peges der på et forbud mod destruktion af usolgte varer fra store virksomheder, indførelse af obligatorisk forebyggelsesmål for tekstilaffald samt mål for reduktion af anvendte ressourcer. Konkret foreslås en tredjedel reduktion af tekstilaffald i 2040 i forhold til 2020, baseret på beregninger af bæredygtig anvendelse af PET og polyester. De foreslår desuden at omdanne EU's affaldslovgivning til et 'ressourcerammedirektiv' i overensstemmelse med 1,5-gradersmålet.
2. Økonomiske incitamenter: Herunder peges der på, at EU’s EPR-ordning revideres, så den går ud over blot at dække omkostningerne til affaldshåndtering, men også inkorporerer værktøjer til forebyggelse, reparation og genbrugsløsninger. De mener ligeledes, at EPR bør bruges som en skat på antallet af varer, der bringes på markedet, hvilket der så kan belønne de virksomheder, der tager cirkulære aktiviteter til sig. For det andet kan miljøafgifter, som allerede er pålagt energi- og transportsektoren, udvides til at omfatte virgine materialer, især jomfruelig plast - dette i lyset af syntetiske fibres dominerende rolle, når det kommer til fast fashion. EU's taksonomiproces bør være det første skridt til at kanalisere investeringer i retning af nul-spild-virksomheder. Denne mekanisme skal forbedres for at forhindre grønvask og opdateres med en taksonomi, der ikke kun belønner, men også straffer miljøskadelige investeringer.
3. En tilstrækkelighedskultur: Det første skridt mod at etablere en tilstrækkelig livsstil er at fjerne incitamenter til overforbrug. Modebranchens dominerende forretningsmodel er at påvirke borgerne til løbende at købe nye modetrends. Der er en igangværende indsats for at kvantificere tøjtilstrækkelighed og bestemme, hvor meget der er 'nok'. Der skal bygges videre på en lang folkeoplysningstradition, hvor man forsøger på at ændre forbrugeradfærd gennem offentlige oplysningskampagner og skolepensum. Forbrugerlovgivningen kan også spille en rolle, hvad angår at beskytte forbrugerne mod vildledende reklamer eller endda mod tøjreklamer. Desuden peger de på, at det altafgørende at fremme reparation og genbrug, da genbrug af tøj kan reducere behovet for nyt tøj markant og samtidig skabe nye arbejdspladser. Det er dog afgørende at sikre, at genbrug af tøj bidrager til et samlet fald i forbruget af nyt tøj, og genbrug og reparation skal være rentabel. Endelig er overproduktionen et væsentligt problem, idet 30 % af tøjet ikke sælges til forbrugerne. For at løse dette skal forretningsmodeller uden spild erstatte de nuværende.

Læs mere her
Du finder hele kapitlet her på ZWE's hjemmeside.