To anlæg til eftersortering af restaffald i Stockholm

I april 2021 åbnede Stockholm Energi og affaldsselskabet SÖRAB Brista Eftersorteringsanlæg, der skal sortere plast, metal og bioaffald fra restaffaldet. Anlægget har modtaget støtte fra det svenske Naturvårdsverket via Klimatklivet, og skal ses som et supplement til kildesorteringen i husholdningerne. Dette fremgår af WasteTech med SVT som kilde.

Plasten udgør omkring 18 pct. af restaffaldet og er årsag til 60 pct. af den CO2-udledning, der sker ved forbrænding af affaldet. Eftersorteringen af plast og metal reducerer CO2-udledningen fra affaldsforbrænding med 75 pct. Dermed falder CO2-udledningen fra hvert ton affald, der forbrændes, fra ca. 400 kg for usorteret affald til 100 kg.

På sigt forventes anlægget at kunne modtage 23.800 ton plast om året, hvoraf man kan frasortere 75 pct., så næsten 18.000 ton plast og 2.500 ton metal bliver sendt til genanvendelse. Plasten sendes til Svensk Plastgenbrug i Motala, hvor den sorteres i forskellige fraktioner.

Desuden regner man med at anlægget kan sortere 10.000 ton bioaffald om året, som kildesorteres i grønne poser, og bliver omdannet til biogas og biogødning.

Stockholm Vatten och Avfall bygger også et eftersorteringsanlæg, Resursutvinning Stockholm, i Högdalen i det sydlige Stockholm. Dette anlæg skal frasortere brune papirsposer med bioaffald, samt plast og metal. Fra 2023 bliver det obligatorisk for alle stockholmere at sortere bioaffald, og da ikke alle husholdninger har plads til en affaldsbeholder, skal anlægget gøre dette muligt.

Det første spadestik blev taget i februar 2022, og byggeprocessen forventes at tage to år. Dette anlæg skønnes at kunne fjerne 32.700 ton CO2 om året.