24. november 2020

Thisted Kommune - nyt medlem af DAKOFA

Vi byder hjerteligt velkommen til Thisted Kommune.

Thisted Kommune opstod efter kommunalreformen i 2007 ved sammenlægning af Hanstholm, Thisted og Sydthy Kommune. Kommunen er den 5. største kommune i Nordjylland med 43.553 indbyggere (3. kvartal, 2019).

Med sine ca. 4.500 ansatte er kommunen den største arbejdsplads i Thisted. Kommunen er organiseret i tre forvaltninger og tre tværgående centre.

Thisted Kommune ligger ud til Vesterhavet og praler af at være Danmarks førende klimakommune samt at have en storslået natur med blandt andet Danmarks første nationalpark – Nationalpark Thy – som består af en række sjældne naturtyper. Desuden har kommunen Hanstholm Havn, der er Danmarks største konsumfiskerihavn.

Thisted Kommune har nogle af de bedste surfmuligheder - også kaldet "Cold Hawaii".

Du kan læse mere om Thisted kommune her.

Relaterede nyheder