Status på forslaget om anvendelsesbegrænsning af PFAS i EU

I januar 2023 sendte Danmark, Tyskland, Nederlandene, Norge og Sverige et forslag om anvendelsesbegrænsning af PFAS i EU til Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA). Forslaget bygger på princippet om, at PFAS skal erstattes, hvor det allerede er muligt i dag, eller bliver muligt i den nærmeste fremtid. Forslaget indeholder to restriktionsmuligheder: et fuldt forbud eller et forbud med tidsbegrænsede undtagelser (hvor alternativer endnu ikke er tilgængelige). Dvs. det åbner op for fortsat brug af PFAS under visse omstændigheder, fx hvor der ikke findes egnede alternativer eller teknologier, mens man sikrer, at emissionerne til miljøet minimeres.

Grundlaget for forslaget er, at PFAS og deres nedbrydningsprodukter kan forblive i miljøet i meget lang tid – længere end noget andet menneskeskabt kemikalie.

Nu har ECHA offentliggjort en statusrapport for forslaget. Det er ECHAs Udvalg for risikovurdering (RAC) og Udvalg for socioøkonomisk analyse (SEAC), der gennemfører en evidensbaseret videnskabelig evaluering af forslaget for PFAS.

Da forslaget er meget omfattende (dækker >10.000 stoffer anvendt i mere end 14 sektorer) har udvalgene besluttet at tage en sektorbaseret tilgang i deres evaluering. Dette gør det muligt at fokusere på de specifikke forhold og forskelle i anvendelser, risici og de respektive restriktionsmuligheder. Indtil nu har RAC nået en foreløbig konklusion på farevurderingen af PFAS. Derudover er der nået foreløbige konklusioner fra både RAC og SEAC for fem sektorer: blandede forbrugerprodukter og diverse forbrugerartikler, kosmetik, skivoks, metaloverfladebehandling og fremstilling af metalprodukter samt olie- og minedrift. Disse konklusioner er foreløbige, fordi det kun er muligt at drage endelige konklusioner for hele forslaget, når alle sektorer er behandlet af begge udvalg.

Forslaget har været i høring i EU i seks måneder og her har man modtaget mere end 5.600 videnskabelige og tekniske kommentarer. De yderligere oplysninger, der blev indsamlet under høringen i 2023, fører også til overvejelser om, hvorvidt der er andre muligheder end et forbud, som kan reducere PFAS-emissioner betydeligt gennem deres livscyklus. Denne vurdering er særlig relevant for anvendelser og sektorer, hvor det er blevet påvist, at de socioøkonomiske konsekvenser af et forbud sandsynligvis vil være uforholdsmæssige (fx fordi teknisk substitution i øjeblikket ikke er mulig).

Det kan omfatte betingelser, der skal opfyldes for at tillade fortsat produktion, markedsføring eller anvendelse af PFAS i stedet for et forbud, eller betingelser, der skal opfyldes, indtil alternativer bliver tilgængelige. Denne vurdering er på vej for anvendelsen af PFAS i visse industrielle applikationer, fx batterier, brændselsceller og elektrolyseapparater. Den samme vurdering vil også blive udført for andre sektorer, fx medicinsk udstyr og halvledere, forudsat at sådanne oplysninger er blevet fremlagt under høringen.

Arbejdet med at udvikle udtalelser vil fortsætte i 2025. De endelige konklusioner vil blive dokumenteret i den samlede udtalelse fra både RAC og SEAC, som ECHA sender til Europa-Kommissionen. Et resultat af hele processen er, at der kommet mere viden om brugen af PFAS, hvilket har gjort alle parter mere opmærksomme på de bekymringer, der relaterer sig til PFAS.

Læs mere
Miljøstyrelsen, 20. nov. 2024, ECHA publicerer statusrapport for PFAS begrænsningsforslaget