Søg tilskud til teknologiudvikling på jordforureningsområdet, ansøgningsfrist 2. september.
Miljøstyrelsen har offentliggjort det nye "Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2024", som angiver de prioriterede områder for tildeling af støtte til udvikling indenfor jordforureningsområdet.
Prioriterede feltprojekter
Formålet med feltprojekterne er typisk at afprøve og dokumentere teknikkerne og specielt at vurdere, om de opstillede forudsætninger for anvendelse af den enkelte teknik bliver opfyldt. Resultaterne af feltprojekterne kan munde ud i generelle anbefalinger om brugen af metoderne under danske forhold.
De priorieterede stoffer (jf. afsnit 3.2) er 1. PFAS 2. klorerede opløsningsmidler 3. pesticider 4. blandingsforureninger herunder lossepladser 5. olie-/benzinforureninger, herunder MTBE-forureninger 6. tjære-/PAH- forurenet jord, herunder NSO 7. tungmetalforurenet jord 8. lossepladser med udsivning af lossepladsgas.
Generelt vil der blive lagt vægt på initiativer, der kan fremme prioriterede indsatser, og det tilskyndes, at indsatsen inddrager ny viden på området. Udover at der i år er særlig fokus på PFAS, kan det overvejes at nye problemstoffer, også inddrages som f.eks. farmaceutiske stoffer, plastkomponenter og flammehæmmere som indsatsområder.
Prioriterede udredningsprojekter
Miljøstyrelsen overvejer at igangsætte udredningsprojekter inden for nedenstående delområder. Det er muligt i ansøgningsrunden at tilkendegive interesse for udførelse af de pågældende projekter. Derudover er det også muligt at ansøge om midler til egne udredningsprojekter.
Der vil blive prioriteret projekter indenfor følgende områder (se nærmere beskrivelse i publikationen): Grundvand og risikovurdering, Undersøgelse og risikovurdering, (Nye) Kvalitetskriterier, Andet (digitale løsninger på jordforureningsområdet til at effektivisere sagsgange, bistand til udarbejdelse af vejledninger, gennemførelse af kurser m.m.), Strategiske udredningsprojekter (Erfaringsopsamling og metodeudvikling …, Indsamling af viden om andre landes strategier på jordforureningsområdet, herunder implementering af EU-direktiver).
Se Miljøstyrelsens opslag fra den 6. august om den nye ansøgningsrunde med ansøgningsfrist den 2. september 2024 her.
Hent "Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2024, Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 69, August 2024" her.