Søg medfinansiering til "Smart urban innovation"
Har din kommune en helhedsorienteret bystrategi? Så er der mulighed for at søge medfinansiering til at få den ud i livet!
Der kan søges medfinansiering fra EUs regionalfondsprogram, til projekter der øger andelen af små og mellemstore virksomheder og reducerer energiforbruget via "smarte", innovative og bæredygtige løsninger. Bemærk, at den enkelte kommune skal indsende to projekter, heraf ét som opfylder hver af de to delmål.
Ansøgningsprocessen har to faser:
Fase 1:
Indsendelse af kommunens integrerede bystrategi. Herudfra udvælges kommuner der kan indsende konkrete projektansøgninger til fase 2.
Fase 2:
Ansøgning om to konkrete projekter inden for hvert af de to delmål.
Kommunen er ansvarlig for at gennemføre dele af bystrategien og skal være kontraktansvarlig, men projektet kan udvikles helt eller delvis af eksterne parter; blot kommunen støtter op om projektet.
Puljen er på i alt 19 millioner kroner og udbetales løbende, så der er ingen egentlig ansøgningsfrist.
Har kommunen mere end 30.000 indbyggere (eller ligger i hovedstaden), så er det nu, den integrerede bystrategi skal indsendes til første fase af ansøgningsprocessen.
Læs mere om puljen til "Smart urban innovation", ansøgningsprocessen og udvælgelseskriterier for projekterne her.