Småt elektronik bør ikke gemmes væk

Baggrunden for det nye studie er, at den svenske Regering har igangsat en række undersøgelser, der skal identificere muligheder og konsekvenser ved introduktion af et pantsystem for småt elektronik. Denne undersøgelse, der primært bygger på litteraturstudier samt nogle enkelte indsamlinger af kvantitative data, undersøger grundlæggende tre spørgsmål:

• Hvad er potentialerne for genbrug af småt elektronik (informations- og kommunikationsteknologi) og husholdningsapparater?
• Hvad er de potentielle fordele og ulemper ved øget genanvendelse set i forhold til øvrige affaldsbehandlingsmetoder eller alternativt, at de bliver i skuffen?
• Hvad er de miljømæssige fordele og ulemper ved øget genbrug?

Det nye studie peger først og fremmest på, at der fortsat er usikkerhed omkring hvor store potentialerne egentlig er. En nyere spørgeskemaundersøgelse viste, at 22% af den svenske befolkning har mere end én ubrugt, funktionel mobiltelefon, som er mindre end fire år gammel, liggende i gemmerne, hvilket formodes at svare til 2 millioner devices på landsplan. Men tallene er altså fortsat usikre. Samme undersøgelse viste også, at knap 40% vælger ikke at skille sig af med deres apparater, idet de ikke forventer, at det vil indbringe dem en værdi af betydning og dermed, at det økonomiske incitament kan være en væsentlig faktor.

Det nye studie viser også, at en af de mest oplagte udfordringer i forhold til at øge graden af reparation i Sverige, ikke overraskende, er, at arbejdskraften er dyr, hvilket vil betyde, at reparation vil blive en bekostelig affære. Det miljømæssige potentiale ved genbrug, herunder særligt klimaeffekterne, ser imidlertid ud til at være betydeligt og ser i øvrigt ud til langt at overstige fordelene ved genanvendelse (og for den sags skyld forbrænding). Dette viser sig især relevant i forhold til ICT-produkterne, der medfører betydelige negative miljøeffekter i forbindelse med produktion og end-of-life behandling. Miljøbesparelserne fra genbrug varierer imidlertid betragteligt mellem forskellige produktgrupper og i visse tilfælde endda også inden for en enkelt produktgruppe. Vigtigt er det dog at påpege, at mulighederne for genbrug er størst så længe apparaterne stadig er inden for deres tiltænkte levetid, hvilket betyder, at det vil gøre en væsentlig forskel, hvis de sendes i cirkulation så hurtigt som muligt efter man skiller sig af med dem.

Netop på grund af variationerne inden for den overordnede produktgruppe ”småt elektronik” har det været svært at vurdere de økonomiske potentialer. I grove træk peger forfatteren imidlertid på, at der alene i metaller potentielt kan være værdier for mellem 20 og 70 millioner SEK i mobiltelefoner, op til 24 millioner SEK i tablets samt for 120 millioner SEK i notebooks, som altså ligger gemt i de svenske husholdninger.

Endnu ingen egentlig konklusion ift. et pantsystem
Studiet indeholder ikke nogen egentlige beregninger eller mere tilbundsgående evaluering af fordele og ulemper ved et pantsystem, idet en sådan ville kræve en væsentligt bedre forståelse af den nuværende situation, herunder bedre kendskab til mængder, produkt/materialesammensætninger, genanvendelseseffektivitet, data for illegal eksport samt destinationer mm., hvilket ikke var muligt inden for den opsatte ramme. Konklusionen for om svenskerne ønsker at introducere et pantsystem lader derfor stadig vente lidt på sig.

Læs mere
Du kan finde hele rapporten ”Reusability and the potential environmental impact of small electronics” her på IVL’s hjemmeside.