Skatteministre svarer på forslag om fradrag for reparation af husholdningsapparater og forbrugerelektronik

Skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen har svaret på spørgsmål nr. 454 af 10. september 2025 (alm. del) via Folketingets skatteudvalg:

”Vil ministeren oplyse, hvad det vil koste at udvide finanslovens fradragsordning, så den omfatter alle former for forbrugerelektronik, som det foreslås i ”Katalog for affaldsforebyggelse og cirkularitet”, maj 2025, jf. KEF alm. del – bilag 276?”

Svar
"BoligJobordningen giver personer mulighed for at fradrage afholdte lønudgifter for udvalgte service- og håndværksydelser foretaget i hjemmet eller i fritidsboligen. Som led i Finanslovsaftalen for 2025 blev beløbsgrænsen for servicefradraget forhøjet fra 12.400 kr. til 17.500 kr.

Derudover blev fradrag for lønudgifter til reparation af hårde hvidevarer omfattet, hvilket isoleret set skønnes at indebære et årligt mindreprovenu på ca. 15 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd, jf. SAU alm. del – svar på spm. 335 (2023-24). Skønnet for de provenumæssige konsekvenser er baseret på oplysninger fra APPLiA Danmark og Forbrugerrådet Tænk, der vurderer, at der udføres ca. 250.000 reparationer pr. år. Heraf er halvdelen hårde hvidevarer, jf. vedlagte bilag 1. Borgere skal kunne trække reparation af husholdningsapparater fra.

Hvis det lægges til grund, at det resterende antal af årlige reparationer er forbrugselektronik i hjemmet, vil der umiddelbart være ca. 125.000 genstande, der årligt repareres. Det må dog formodes, at forbrugselektronik, såsom bærbare computere, i højere grad indleveres til reparation sammenlignet med hårde hvidevarer, da disse er mere mobile. Der vil ikke kunne opnås fradrag for reparationer af fx indleverede bærbare computere, da servicefradraget er afgrænset til reparationer i hjemmet.

Hvis det beregningsteknisk lægges til grund, at antallet af forbrugselektroniske enheder, der repareres i hjemmet, svarer til en tredjedel af skønnet for hårde hvidevarer, vil der årligt umiddelbart blive repareret omkring 40.000 elektroniske forbrugsenheder.

Tages der udgangspunkt i de samme beregningsforudsætninger som ifm. udvidelsen af hårde hvidevarer, skønnes en udvidelse af servicefradraget til at omfatte reparationer af forbrugerelektronik at udgøre ca. 5 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd."



Til orientering har daværende skatteminister Jeppe Bruus svaret på spørgsmål nr. 335 af 4. september 2023 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Abildgaard (KF):

Spørgsmål:
“Vil ministeren kommentere forslaget fra APPLiA og Forbrugerrådet Tænk om at indføre skattefradrag for lønudgifter til reparation af husholdningsapparater, herunder om forslaget vurderes at være muligt at gennemføre i den fremlagte form, og om ministeren kan tilslutte sig vurderingen af udgifterne ved forslaget? Der henvises til ”Borgere skal kunne trække reparation af husholdningsapparater fra”, www.applia-danmark.dk, marts 2023.”

Svar
"Der er ingen tvivl om, at vi som forbrugere i højere grad skal medvirke til at reducere vores klimabelastning, bl.a. ved at blive bedre til at reparere og genbruge fremfor at købe nyt. Omvendt kan det også være til gavn for klimaet fx at udskifte et gammelt, energislugende køleskab med et nyt.

Jeg er som skatteminister optaget af, at skattereglerne understøtter den grønne omstilling, herunder danskernes mulighed for at genbruge. Forbrugspåvirkning på klima og miljø håndteres dog som udgangspunkt bedst i afgiftssystemet, der så vidt muligt bør afspejle eksternaliteterne, hvorimod indkomstskattesystemet har til formål at sikre, at borgernes indkomster beskattes ens.

Servicefradraget gives for udvalgte serviceydelser, som fx rengøring, børnepasning og havearbejde. Skatteforvaltningen tager i kontrollen af fradraget ikke stilling til, hvorfor en service er udført, men kun hvorvidt det er blevet udført, herunder om den overholder kravene til fx elektronisk betaling, at der er tale om en service, der er udført i hjemmet eller fritidsboligen mv.

Hvis reparationsarbejde omfattes af servicefradraget under samme regelsæt, vil det alt andet lige gøre et forholdsvist enkelt fradrag mere kompliceret og øge de administrative byrder for Skatteforvaltningen.

Ved indførelse af et nyt reparationsfradrag som foreslået af APPLiA og Tænk og ved en anvendelse af 125.000 reparationer pr. år, skønnes det umiddelbare mindreprovenu med betydelig usikkerhed at være ca. 20 mio. kr. årligt (2023-niveau). Mindreprovenuet efter tilbageløb og adfærd skønnes til ca. 15 mio. kr. årligt.

Det bemærkes, at forslaget sandsynligvis ikke vil kunne bidrage til indfrielse af det danske 70 pct.-mål, da 70 pct.-målet vedrører udledninger fra dansk grund. Reparationer af produkter vil derimod typisk vedrøre importerede varer og dermed udledninger uden for Danmark."