07. februar 2017

Sidste chance for at kommentere på BAT konklusioner for affaldsbehandlingsanlæg

Miljøstyrelsen har netop modtaget andet og sidste udkast til BAT konklusioner for affaldsbehandlingsanlæg. Det er nu sidste chance for at give kommentarer til konklusionerne. Herefter vil BAT konklusionerne blive vedtaget på et møde i EU kommissionens IPPC kontor i marts 2017.

Revisionen af BREF-noten for affaldsbehandlingsanlæg er under revision. Revisionsarbejdet blev igangsat i november 2013 og er nu tæt på at blive afsluttet. BREF-noten for affaldsbehandlingsanlæg indeholder et kapitel med de såkaldte BAT konklusioner, som beskriver Best Available Techniques (BAT) til begrænsning af forurenende emissioner fra affaldsbehandlingsanlæg. BAT konklusionerne fik med seneste revision af direktiv for industrielle emissioner (IED) bindende karakter. Det betyder, at for de virksomheder, der optræder på bilag 1 i ”Godkendelsesbekendtgørelsen” fremover skal kunne leve op til kravene i BAT konklusionerne. BAT konklusionerne bliver en del af virksomhedernes miljøgodkendelser.

Miljøstyrelsen fandt det derfor afgørende, at danske virksomheder deltager i revisionsarbejdet. Der blev nedsat et partnerskab, som under hele revisionsarbejdet i samarbejde med Miljøstyrelsen har sikret, at emissionsdata fra danske affaldsbehandlingsanlæg og danske emissionsbegrænsende teknologier er blevet meldt ind til EU-kommissionens IPPC kontoret under dataindsamlingen.Partnerskabet har også kommenteret på det første udkast til BAT konklusioner.

Sidste mulighed for at påvirke BAT-konklusionerne
Miljøstyrelsen afholder nu et sidste møde i partnerskabet den 22. februar kl. 10-14 hos Miljøstyrelsen, hvor BAT konklusionerne samt behovet for eventuel kommentering fra dansk side diskuteres.

Hvis du har kommentarer til BAT konklusionerne og ikke tidligere deltaget i partnerskabet, er du meget velkommen til at kontakte Miljøstyrelsen, hvor tilmelding til mødet også skal ske senest den 17. februar 2017.

Læs mere om partnerskabet for revision af WT-BREF dokumentet her

Find BAT konklusioner 2. udkast her
De reviderede BAT konklusioner findes på dette link: BAT konklusioner draft 2 (jan. 2017).

Draft 2 erstatter draft 1 fra dec. 2015. I filen er slettet tekst markeret med gennemstregning. Tilføjelser er markeret med violet farve. Beskeder til læseren er angivet med gul baggrundsfarve. Draft 2 er inddelt i følgende afsnit:

  • Scope, Definitions, General considerations (s. 1-9)
  • General BAT conclusions (s. 10-35)
  • BAT conclusions for mechanical treatment of waste (s. 35-40).
  • BAT conclusions for biological treatment of solid and non-pumpable waste (s. 41-46).
  • BAT conclusions for physic-chemical treatment of waste (s. 47-54).
  • BAT conclusions for the treatment of water-based liquid waste (s. 55-56).

Relaterede nyheder