Sammenligning af affaldsdata for municipal waste i de nordiske lande

Alle der har set på affaldsstatistikker fra det europæiske statistikkontor, Eurostat, vil have undret sig over nogle af de store forskelle, der er på data mellem de europæiske lande. Nu har en arbejdsgruppe undersøgt, hvordan de nordiske lande sammensætter deres statistik for kommunalt indsamlet affald og det er der kommet nogle interessante resultater ud af.

Rapporten kortlægger hvordan fire nordiske lande i praksis anvender den fælles EU-metodologi for rapportering af kommunalt affald og skal bruges til at give anbefalinger til bedste praksis og ændringer af metodologien, ligesom den er rettet mod andre EU-medlemslande for at øge forståelsen af de offentliggjorte data om kommunalt affald.

Andelen af affald fra husholdninger i det kommunale affald varierer mellem landene: I Danmark stammer 69 pct. af affald fra husholdninger, mens det i Sverige er 84 pct., og i Norge og Island er det 50 pct.

Landene indsamler også data forskelligt. I Danmark og Island indsamles primært data fra forskellige aktører (indsamlere, behandlere), mens Norge og Sverige i vid udstrækning gennemfører analyser af affaldssammensætningen. Det betyder, at Norge og Sverige har data for produceret affald (hvor Danmark og Island har data for indsamlet affald).

Arbejdsgruppen har set på sammensætningen af kommunalt affald og nogle af de fraktioner, der springer i øjnene er bioaffald, papir og pap, træ og restaffald/storskrald. De producerede mængder per indbygger i 2021 var:

Udsnit af tabel 1.3 i rapporten:

Kg/indb.DanmarkIslandNorgeSverige
Papir og pap9811111034
Bioaffald2165390109
Træ331221114
Restaffald (storskrald)237 (64)348 (-)356 (-)157 (37)
Total mængde800690740420

Papir og pap
Sveriges rapporterede mængder af plast- og papir- og papaffald er markant lavere end de andre landes. Det skyldes landenes forskellige tilgange til at klassificere emballageaffald som enten kommunalt affald eller ikke-kommunalt affald. Hvor nogle lande inkluderer alt emballageaffald som kommunalt affald, inkluderer Sverige kun en lille del af emballageaffaldet fra andre kilder i deres rapportering.

Bioaffald
Konklusionen er, at Danmark genererer eller indsamler mere haveaffald end de andre lande, som enten ikke har så meget haveaffald (temperatur og klipper!) eller selv håndterer det på grunden.

Den producerede mængde madaffald er summen af separat indsamlet madaffald og det madaffald, der er i restaffaldet.

Kg/indb.

Danmark

Island

Norge

Sverige

Separat indsamlet madaffald

57

27

52

43*

Separat indsamlet have- og parkaffald

162

26

38

50

Bioaffald i alt

216

53

90

109

Produceret mængde madaffald

143

104

135

87

*Note: Affald fra fedtseparatorer i restauranter er her excl., svarer til 17 kg/indb. Inkluderer også noget hjemmekompostering.

Træ
Også for træ er der forskel på, hvor stor en andel af træ fra andre kilder end husholdninger, der medregnes i mængden. Der er særligt tre forskelle:

  1. Om træ fra bygge- og anlægsaffald er inkluderet (ikke inkluderet i alle fire lande, som beskrevet i affaldsdirektivet)
  2. Om imprægneret træ er inkluderet (i Norge, men ikke i de andre tre lande)
  3. Om emballagetræ fra andre kilder er inkluderet (inkl. i Danmark og Island).

Restaffald og storskrald
Selvom mængden af storskrald i Danmark og Sverige lægges sammen med mængden af restaffald, så er mængden i Sverige stadig betydeligt mindre end de øvrige landes. Derfor konkluderer arbejdsgruppen, at der er en generel underrapportering af mængden i Sverige.

Rapporten indeholder også en sammenligning af det genanvendte affald samt en række anbefalinger til, hvordan opgørelsesmetoder kan ændres, så data bliver mere sammenlignelige.

Arbejdsgruppen bestod af de nordiske miljøstyrelser, Mepex og IVL.

Læs mere
Miljøstyrelsen, 1. april 2025, Ny rapport: Danskerne smider ikke dobbelt så meget affald ud som svenskerne
Nordisk Ministerråd, 26. marts 2025, Municipal waste statistics inconsistencies, A Nordic perspective, TemaNord 2025:535

Relaterede nyheder