Robotsortering af byggeaffald og en drøftelse af, hvordan man kan håndtere PFAS

På netværksmødet havde vi fornøjelsen af at se det første danske robotsorteringsanlæg hos Solum i Roskilde. Christian Christensen og Simon Zittlau Halvarsson fra Solum samt Maria Ekblad fra TRE, viste os rundt på anlægget.

Byggeaffaldet kører først igennem en ballistisk separator, der opdeler det i tre fraktioner: 3D (fx større stykker træ og mursten), ”fines” (fx mindre stykker træ) og det lette affald (fx plast). Herefter læsses 3D fraktionen på et bånd, der kører op til robotsorteringen.

Robotten er fra det finske firma ZenRobotics, som med avancerede sensorer kan skelne mellem træ, glas, gips, beton og andre materialer. Solum er i gang med at oplære robotten til at kende forskel på forskellige typer byggeaffald, fx imprægneret træ og ubehandlet træ. De har endnu ingen faktiske data på hvor meget byggeaffald, der kan køre gennem anlægget og hvor effektivt det sorterer, da anlægget kun lige er gået i gang.

Fra sommeren 2024 åbner RGS Nordic også et anlæg til robotsortering af byggeaffald i København. Så der er basis for at høre mere om begge anlægs erfaringer.

Efter frokost introducerede Hans Christian Greve, Eurofins, os til forskellige typer af analysemetoder for PFAS og fordele/ulemper ved hver af dem.

På Miljøstyrelsens hjemmeside fremgår, at ”Om de bedst undersøgte PFAS ved man, at de kan medføre sundhedseffekter såsom, effekter på leveren og immunsystemet, lavere fødselsvægt og effekter på fertiliteten og/eller det ufødte barn. Endvidere mistænkes de også for at være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende”.

Således klædt på, drøftede vi, hvordan man kan håndtere PFAS. Et udpluk af drøftelsen er her:

• Vi har p.t. ikke viden nok om PFAS
• Så længe der ikke er et forbud mod PFAS i nye produkter, kan én tilgang være, at der må være den samme mængde PFAS i genbrugte og genanvendte byggevarer, som der er i nye
• Kan man antage, at hvis byggematerialerne er renset af, fx for maling, at de så er fri for PFAS?
• Er det rimeligt at antage, at PFAS bliver destrueret ved (affalds-)forbrænding?
• Er det rimeligt at antage, at perkolat (med PFAS) fra deponi håndteres på rensningsanlæggene, hvis slammet forbrændes?

Niras’ undersøgelse af PFAS i byggeaffald viste, ”at prøverne af malinger generelt viser markante PFAS koncentrationer på tværs af alle byggeår. Prøverne af linoleum, vinyl, gulvtæpper og parketgulve viser moderate PFAS koncentrationer, men det varierer afhængig af byggeår. Prøverne af væg- og gulvfliser, tegl ubehandlet udvendigt, beton ubehandlet udvendigt og fuger indeholder ikke nævneværdige koncentrationer af PFAS.”

Netværket vil tage emnet op igen i efteråret for at se, om der er mere viden at hente og om det er muligt at finde en fælles holdning til håndtering af PFAS.

Læs mere
Brancheforeningen Cirkulær, maj 2024, Notat om PFAS i røggas fra affaldsforbrænding.
Miljøstyrelsen, Miljøprojekt nr. 2256, januar 2024, Screening af restprodukter fra affaldsforbrænding for indhold og udvaskning af PFAS.
Miljøstyrelsen, 3. juni 2024, Miljøprojekt nr. 2268, PFAS i jord - International screening af andre landes praksis for håndtering af jord med PFAS.
Dakofa, 14. januar 2024, PFAS i byggeaffald.